Jørn og Erna har fået ældrebolig: Den bedste gave
Selvom det er på en vemodig baggrund, så ser parret frem til at tage hul på det nye kapitel af deres lange liv sammen.
Der er problemer med bentøjet, men humøret fejler bestemt ingenting.
LÆS OGSÅ: Grev Felix i kovending: Dropper ud
Artiklen fortsætter under videoen med Dronning Margrethe...
Forrige torsdag kunne Erna, 91, og Jørn Hjorting, 92, fejre diamantbryllup, og der kom både en lykønskning fra dronning Margrethe og besøg af borgmesteren hjemme i rækkehuset i Nærum.
LÆS OGSÅ: Bendtner og Sus Wilkins på date i Parken
– Hvis man ikke er glad, så siger jeg altid, at man kan synge en sang. For ingen kan synge og være sure samtidig, lød det med et smil fra den evigt optimistiske radiolegende, da han sammen med fru Erna inviterede HER&NU indenfor på den store dag.
Parret er heldigvis ved at være ovenpå igen efter en grusom tid. Året startede med, at de begge fik corona, og Jørn måtte indlægges. Siden brækkede de begge lårbenet i løbet af sommeren.
Erna måtte vente to timer på ambulancen, da hun faldt.
LÆS OGSÅ: Har du også undret dig? Derfor var der ø-råd i dagslys
Da Jørn tre uger senere kom galt afsted på husets førstesal, var han alene, fordi Erna midlertidligt var flyttet på genoptræningscenter.
Han troede, han satte sig i stolen på sit kontor, men i stedet røg han bagover med fuld kraft. Hjorting havde ikke fået sin telefon med sig, og ingen kunne høre hans desperate råb om hjælp.
LÆS OGSÅ: På hospitalet: 'Bagedyst'-dommer i voldsomt uheld
Først 14 timer senere ved 10-tiden næste formiddag blev han, dehydreret og udmattet af smerter, fundet af hjemmehjælpen efter det, han kalder ”sit livs værste nat”.
Ligesom Erna blev Jørn opereret på Herlev Hospital, og ifølge lægerne var bruddene på deres lårben nærmest identiske.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: 'Robinson'-deltagerne får mad inden hver dyst
Siden har de været på genoptræningscenter sammen.
– Erna bliver nok udskrevet lidt før mig. Hun er flyveklar. Det er jeg knap nok. Jeg er stadig lidt usikker på benene. Men jeg håber, at jeg kommer til at kunne gå omkring igen, sagde Jørn, og fik et kærligt smil af Erna.
– Jørn er jo tre uger bagud med genoptræningen i forhold til mig. Men det skal han nok indhente, mente hans hustru gennem 60 år.
Utroligt heldige
Den bedste gave fik de i dagene inden diamantbrylluppet. Deres store ønske om en ældrebolig blev efter flere måneders ventetid opfyldt.
LÆS OGSÅ: Martin Johannes Larsen har fravalgt børn: Jeg er ikke skruk
– Vi har været utroligt heldige. Vi har fået bevilliget en ældrebolig, og det er endda lige her i nærheden. Den får vi til oktober. Så vi skal kun flytte et par hundrede meter. Det er godt nok på første sal, men der er elevator, fortalte han med sin velkendte, entusiastiske stemme.
Selvom det er på en vemodig baggrund, så ser parret frem til at tage hul på det nye kapitel af deres lange liv sammen.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne skal være far
– Vi glæder os. Vi er vokset fra det her med haven og gården. Det kan ikke nytte noget mere. Nu er der en ny familie, der skal have glæde af det her sted, sådan som vi har haft det, slog Erna Hjorting fast.