Johnny Madsen i smertehelvede: Kæresten ringede 112

Ifølge manageren, Jeanett Exner, var Johnny Madsen ”ikke specielt fuld”, men heller ikke ”specielt ædru”, da han faldt.

Johnny Madsen er i bedring efter en ulykke i sit hjem på Fanø.

Den 73-årige musiker og kunstmaler var så uheldig at falde over sine egne sko i soveværelset. Det fortæller hans manager, Jeanett Exner, 57, til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Thomas Vinterberg jubler: Vi skal være forældre igen

Artiklen fortsætter under videoen...

Madsens kæreste, Rosita Jørgensen, 56, forklarer i et opslag på Facebook, at ulykken skete i marts og at hun ringede 112. Rosita lader videre forstå, at hun tog med på hospitalet, hvor de blev natten over.

Ifølge manageren var Johnny Madsen ”ikke specielt fuld”, men heller ikke ”specielt ædru”, da han faldt.

– Det er ekstremt smertefuldt, men Johnny er fandeme sej. Han nægter at gå med slynge og vil ikke have smertestillende. Manden burde jo ligge i morfinkoma!, siger Exner, der udover at være hans manager også er uddannet sygeplejerske.

I de senere år har Johnny Madsens helbred været meget udfordret.

Udover en diskusprolaps og senfølger efter en Covid-infektion, brækkede og bøjede han også i starten af året ribbenene.

LÆS OGSÅ: Taknemmelige Niels Ellegaard: Rørt over støtten