Ghita Nørby bestjålet: De tog min pung

Tyve åbnede den 88-årige skuespillers taske i supermarkedet.

Under sit indkøb i et supermarked i Charlottenlund fik Ghita Nørby onsdag eftermiddag stjålet sin pung.

- Det, der er det værste, og som vi alle sammen kommer ud for, det er den verden, vi lever i. Jeg går bare i et almindeligt supermarked med min taske, som er lukket. Alting er i orden. Og så tager jeg nogle fuglefrø og så er min pung pludselig væk, fortæller Ghita til HER&NU.

Artiklen fortsætter under videoen.

Hun har også en mistanke om hvem, der tog den.

- Jeg tror, det var to mænd, som jeg så. Men man drømmer jo ikke om at blive bestjålet. Jeg går ikke og tænker, at folk er væmmelige. Jeg synes jo, folk er søde. Jeg bliver ked af det, siger hun opgivende.

LÆS OGSÅ: Clara Nedergaard er blevet student: Jeg har aldrig fået 10- og 12-taller

Udover den grimme oplevelse har tyveriet også givet en del praktiske problemer med at få nye kreditkort og andet, der lå i pungen.

- Selvfølgelig udsætter det mig for et kæmpe arbejde med politi og så videre, men alle er venlige. Det, jeg synes, er det mærkelige, det er, at vi er sådan. Min søn siger, det er godt, jeg ikke ligger på hospitalet eller er blevet slået ihjel.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie afslører ny kæreste

Nordsjællands Politi bekræfter overfor HER&NU, at de har modtaget en anmeldelse om et tyveriforhold og nu efterforsker.