Forvirret Andreas W: Det ser du ikke på tv
Det gik helt hen over hovedet på bejleren, at han havde et ben ude af 'Bachelorette'.
Roseceremonien i torsdagens afsnit af 'Bachelorette' var ud over det sædvanlige.
Ovenpå sidste uges mingling, hvor Peter som bekendt - ud af det blå - valgte at kysse Sofie, måtte hun nemlig denne gang tage en drastisk beslutning og afbryde roseceremonien.
LÆS OGSÅ: Daniel afslører: Holdt på hemmelighed under 'Bachelorette'
Mens alle holdt vejret, og kun Peter og Andreas W. stod tomhændet tilbage, følte Sofie sig nemlig nødsaget til at sadle om og ændre, hvem der skulle tilbydes hendes rose.
At hun i sidste øjeblik ændrede sit valg og lod Andreas W. blive frem for Peter, fangede førstnævnte dog ikke i situationen, fortæller han til HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Claes Antonsen trækker sig fra The Antonelli Orchestra
- Jeg troede faktisk ikke, at Sofie var i tvivl om sit valg - eller at hun ændrede det. Jeg troede faktisk bare, hun havde svært ved valget på det tidspunkt dernede, lyder det fra Andreas, der fortsætter:
- Men jeg stod også i en situation, hvor jeg tænkte: "Det kan simpelthen ikke passe, at jeg skulle blive valgt fra frem for Peter".
Det var først, da vært Petra Nagel får understreget overfor Sofie, at hun skal huske at mærke efter, at Andreas fik sine bange anelser.
Der ville være noget helt galt, hvis Peter blev valgt
Ifølge Andreas havde han nemlig på daværende tidspunkt en god fornemmelse i kroppen, og han vurderede selv, at han "lå lunt i svinget", lige efter Mads og Daniel, som Sofie har kysset med i programmet.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen tilbage på skolebænken: Jeg frygter det
- På det tidspunkt troede jeg faktisk, at jeg lå relativt godt på hendes side. Så jeg var lidt overrasket, men jeg vil også sige, at hvis Peter blev valgt, så var der et eller andet helt, helt galt, fortæller Andreas og tilføjer:
- Hvis Peter var blevet valgt, så ville jeg nok også stå tilbage med en følelse af, at det ikke skulle være os, for så dater hun en anden type, end jeg måske lige havde regnet med.
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen slår fast: Robert Hansen var mit livs kærlighed
Meget er blevet klippet ud
Andreas vedkender da også, at man som seer ikke får indtrykket af, at han skulle være så meget inde i varmen hos Sofie, som han selv gik og havde fornemmelsen af - og det er der en ganske særlig grund til.
- Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der er blevet klippet så meget ud, hvor man ville kunne se min og Sofies kemi, forklarer han og fortsætter:
- Jeg synes godt, der kan mangle lidt historie. Jeg snakkede både om hende flere gange i sync og med hende til minglings, og det er slet ikke kommet med. Jeg synes, at det skaber en forvirring hos seerne, når man ikke kan fornemme, at der faktisk er en bedre kemi mellem mig og Sofie.
LÆS OGSÅ: Her er 'Bachelorette'-Antons enæggede tvilling