Snød alle: Sådan overtalte hun Jasmin

Vivi Bach måtte lyve en masse for at få Jasmin Sparvath til at smide Anne Plejdrup ud af 'Paradise Hotel'.

Vivi Bach træder for alvor i karakter i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel', hvor hun får overtalt Jasmin Sparvath til at kyle Anne Plejdrup ud af hotellet.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Her bor Elvira Pitzner nu

Det er dog først til slut i afsnittet, at seerne får indblik i, at Vivi er hjernen bag beslutningen.

Der er dog tilsyneladende en del, man ikke får at se på skærmen, for det krævede en hel del løgne at overtale Jasmin til at tage det svære valg.

LÆS OGSÅ: Christina Odorico afslører: Kåre Quist brød min tillid

- Jeg sagde til Jasmin: "Hvis du gør det her, så smider jeg Sarah ud, og så kan vi stå sammen". Jeg mente det ikke, men jeg vidste, at hun blev nødt til at have en sikkerhed, for at smide hende ud, fortæller Vivi til Realityportalen.

Så du havde aldrig intentioner om at spille med Jasmin?

- Jeg havde intentioner om at spille med hende, men jeg ville aldrig vælge hende frem for Sarah, fortæller Vivi.

Løj for Anne

Det er tydeligt at se, at Anne Plejdrup på ingen måde havde lugtet lunten, og det var der en særlig årsag til.

LÆS OGSÅ: Majbritt reagerer på bagholdsangreb: Jeg kunne mærke, den var gal

- Jeg sagde til Anne, at hun ikke behøvede at være så meget over Jasmin, men at det var bedre, at vi andre gjorde det, så hun ikke var for meget, siger Vivi og uddyber:

- Og hver gang var det mig, der gik med Jasmin, hvor jeg så prøvede at overtale hende til at få Anne ud. Så gik jeg hen til Anne og sagde, at det var helt sikkert, at Jasmin ville vælge hende.

Du kan se 'Paradise Hotel' hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV3 klokken 22.00 eller på Viaplay.