'Paradise Hotel'-par er gået fra hinanden
Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman danner ikke længere par.
Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman mødte hinanden på 'Paradise Hotel' i 2021, hvor det allerede slog gnister mellem de to, og de har stort set været uadskillelige lige siden.
LÆS OGSÅ: Det skal 'X Factor'-finalisterne nu
Nu er de dog gået fra hinanden. Det skriver Anne Plejdrup på sin Instagram.
- Det er med stor sorg, at jeg skriver dette opslag. Efter lidt mere end to gode år, har Nikolaj og jeg valgt at gå hver til sit .Dette er en beslutning, som mig og Nikolaj har taget i fællesskab, da kærligheden ikke er der på samme måde, og vi har alt for forskellige drømme i livet.
LÆS OGSÅ: Droppede kæresten efter 'FBOY Island': Nu afslører Nikita Klæstrup forhold til deltager
Det er dog kun få uger siden, at parret meldte ud, at de skulle have en hund sammen, men de nåede ikke at blive en familie på tre, før de gik hver til sit.
- Vi skilles som gode venner, og dette har været en meget svær beslutning. Til dig Nikolaj vil jeg gerne sige tak for det hele - jeg ønsker dig alt det bedste, og det fortjener du, afslutter Anne.
Hvorvidt det er tilfældigt, at kalenderen i dag skriver 1. april, eller om det er en aprilsnar, må vi vente til i morgen med at finde ud af.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss rørt til tårer: Nu er den her
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Nikolaj, men han er endnu ikke vendt tilbage.
Du kan læse Annes opslag herunder: