Klippet ud af 'Bachelorette': Her er Morten og Stigs sang
Det er ikke alt, som man ser på tv, og nu viser Morten Damstoft og Stig Henriksen seerne noget, som de ellers var blevet snydt for.
De fleste husker, hvordan Markus Brandt og Boris Hjort imponerede de to kvinder med sangen 'Tættere På' i niende afsnit af 'Bachelorette', men faktisk var de ikke den eneste duo, som optrådte med en sang i programmet.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Linse sendte tyvekoster med toget
Inden sandhedsmiddagen i afsnit 18 havde Morten og Stig nemlig skrevet en sang for at bløde stemningen op, inden de svære spørgsmål kom på bordet.
Deres indslag er blevet klippet ud af programmet - og det ærgrer de to fyre i sådan en grad, at de nu har valgt at dele sangen med deres følgere på Instagram.
- Da den ikke kom med, tænkte vi, I stadig ikke skulle snydes for den, enjoy, skriver fyrene til videoen på Instagram.
Sangteksten er original, men melodien kender de fleste fra 'Quangs sang' fra 'Terkel i knibe'
Se Morten og Stig synge deres sang herunder.