Line og Mark i 'Gift ved første blik' 2023
Line og Mark i 'Gift ved første blik' 2023

'Gift ved første blik'-deltager afslører: Omgik reglerne

Det var ikke alle deltagere, der fulgte eksperternes råd om tage et par dage hver for sig.

Hvis du troligt har fulgt med i de forrige sæsoner af 'Gift ved første blik', så ved du, at de nygifte deltagere drager på brylluprejse kort tid efter, de er blevet viet.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Men tingene er ikke helt, som de plejer i den nye sæson af kærlighedseksperimentet.

LÆS OGSÅ: Rekord: Bedste 'Robinson'-premiere nogensinde

Bryllupsrejsen kommer nemlig først efter et par dates i Danmark, og så er der indlagt pausedage, hvor deltagerne kan sunde sig ovenpå den store dag.

Det var dog ikke alle deltagere, der fulgte eksperternes råd om at tage en pause hver for sig. Det afslører 33-årige Mark til HER&NU:

- Vi havde kun én pausedag om fredagen, men vi brugte vores pause på at være sammen, så vi havde ikke nogle dage fra hinanden, fortæller Mark.

Parret brugte fridagen på at hygge sig sammen i Odense, hvor de også var ude at spise middag sammen.

LÆS OGSÅ: Stopper som vært på 'Vild med dans'

- Det kom sig af, at vi, Line og jeg, havde en god snak om torsdagen omkring det her med, at vi ikke skulle sove sammen på bryllupsnatten, og det var vi ret kede af, fordi mødet stoppede lidt brat, siger Mark og uddyber:

- Vi følte lidt, at det var de voksne, der bestemte over de voksne. Så da vi nåede torsdag, så talte vi om, at vi skulle ses fredag alligevel. Så der valgte vi lige at tage styringen lidt igen.