Derfor gik Mads og Emilie fra hinanden

Nu afslører Mads, hvad der ligger bag bruddet.

Det sendte chokbølger gennem realityland, da Mads Emil Andersen og Emilie Hoffmann i går aftes offentliggjorde deres brud.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’ sammen på tv igen

– Emilie og jeg har valgt at skifte vores relation som par/kærester ud med at være venner, og forhåbentlig bedste venner på længere sigt. Vi ønsker nemlig ikke at være uden hinanden i vores liv, men på nogle andre betingelser, skrev Mads på Instagram, og Emilie tilføjede:

LÆS OGSÅ: Simon Kvamm søger flere ‘X Factor’-deltagere

– Det er ved at være et par uger siden nu, så vi har lige haft lidt tid for os selv til at finde hoved og hale i vores nye situation. Så ja, det betyder altså, at Mads og jeg er gået hver til sit i den bedste og smukkeste stil som to voksne mennesker nu engang kan, skriver Emilie, og Mads specificerer, at de gik fra hinanden den 25. februar.

Afslører uenigheder

Overfor Realityportalen fortæller Mads, at han klarer bruddet okay, selvom det ikke har været en nem tid.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Gustav og Fetterlein i fælles tv-comeback

- Det har helt sikkert været en svær beslutning for os begge, og Emilie vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.Vi har en unik kærlighed til hinanden, og jeg tror på, vi kan få en endnu bedre relation som venner en dag, fortæller Mads og begrunder deres brud:

- Vi var desværre bare ikke helt enige om nogle enkelte ting, som jeg ikke lige nu har lyst til at komme nærmere ind på. Men det var ikke på grund af manglende følelser fra nogen sider.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde giver status: Sådan går det med huset på Langeland

Det var altså uenighederne, der gjorde, at parret traf den hårde beslutning om, at de ikke længere skal være kærester.