Tinus De Schunard og Medina i "Stjerneklar" 2023

AFSLØRING: 'Stjerneklar'-dommer med i 'Forræder'

Nu vender Tinus de Schunard endnu engang tilbage på skærmen.

I 2023 kunne seerne opleve Tinus de Schunard på skærmen i flere programmer - blandt andet som dommer i 'Stjerneklar'.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Og ifølge HER&NU's oplysninger kan seerne også snart få glæde af at se tv-personligheden i TV 2-hittet 'Forræder'.

LÆS OGSÅ: Gustav har fundet sammen med 'Vild med dans'-stjerne

Da HER&NU møder Tinus til premieren på 'Matador the musical', afviser han da heller ikke, at han har været på besøg på Hvedholm Slot ved Faaborg, hvor dette års sæson er optaget.

Hvordan var det at være med i 'Forræder'?

- Jeg kan ikke bekræfte noget med det, lyder det kryptisk fra Tinus, som tilføjer:

- Hvis jeg skulle spille 'Forræder', så tror jeg, at jeg ville være rædselsfuld til det, fordi jeg simpelthen er så ærlig et menneske, fortæller Tinus, der fulgte med i første sæson.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så stor er Saszeline og Fetterleins søn blevet

Det var i november, optagelserne til programmet fandt sted, og Lise Rønne er endnu en gang ved værtsroret.

For nylig kunne TV 2 ydermere afsløre, at man på TV 2 Echo i en kommende sæson også vil give helt almindelige danskere mulighed for at lege med på det fynske slot, hvor de kan tjekke ind og dyste om, hvem der skal forlade slottet med pengepræmien under armen.

LÆS OGSÅ: Basim mistede begge sine forældre: Nu deler han vigtigt budskab