Hjemme hos Svend der er med i 'Landmand søger kærlighed' på TV 2. (Foto: Niels Henrik Dam)

Svend fik kun tre breve: Jeg havde det på fornemmelsen

Svend Hansen fik kun tre breve, men det er meget for ham, da han ikke er vant til at få opmærksomhed fra damerne.

Svend Hansen på 42 år har sagt ja til at medvirke i syvende sæson af ’Landmand søger kærlighed’, og selvom det var to veninder, der gav ham skubbet, så ser han det som en stor mulighed for at finde en kvinde, der vil bo med ham på gården i Vestjylland.

- At være med i ’Landmand søger kærlighed er nok det største udstillingsvindue, jeg kan få, siger Svend, der tidligere har kigget efter kærligheden på Farmerdating og Facebook, men det er aldrig blevet til de helt seriøse forhold, og det er nu fire år siden, at Svend sidst havde en kæreste.

LÆS OGSÅ: Steffen fra ‘Landmand søger kærlighed’ deler stor nyhed

- Jeg har aldrig være ombejlet af kvinder, fortæller Svend og kommer med sit bud på, hvorfor kvinderne ikke står i kø.

- Måske jeg er for stille, når jeg er sammen med andre. Det kan også være, at mine armbevægelser er for små. Jeg er ikke så udfarende som andre, griner Svend, der driver korn, majs og græs på sin egen gård til daglig.

LÆS OGSÅ: Første kvinde i 'Landmand søger kærlighed': Jeg vil behandles som en prinsesse

Artiklen fortsætter under billedet.

Svend savner en pige, der ønsker at flytte ind på gården, så der kan blive lidt mere liv. (Foto: Niels Henrik Dam)

Fik tre breve i programmet

I dagens afsnit af ’Landmand søger kærlighed’ bliver det klart for Svend, at der kun er tre piger, der har skrevet til ham, det er derfor ikke nok til, at Svend selv har mulighed for at sortere i udvalget til speeddaten.

- Jeg havde det lidt på fornemmelsen, for jeg har altid haft lidt svært ved at få kontakt til det modsatte køn. Så jeg havde ikke sat mine forventninger ret højt, fortæller Svend, der er godt tilfreds med de tre breve.

LÆS OGSÅ: Her er de 12 dansere i dette års ‘Vild med dans’

- Jeg tager det som en kompliment, at der er tre, der ser et eller andet, som de godt kan lide ved mig.

Svend er ligeledes glad for, at han ikke var nødt til at sortere på udseendet i første omgang, da han mener, at man skal møde en person, før man kan danne sig et indtryk af, hvem det er.

- En ting er at skrive et brev, men jeg har behov for at møde mennesket bag og mærke den indre glød, fortæller Svend, der ikke havde behov for mange breve.

LÆS OGSÅ: Forskel på tv og virkelighed: Stine genkender ikke sin speeddate med Daniel

- Jeg har fundet ud af bare ved de her tre breve, at de skal læses nogle gange, før man får det hele med. Når man har læst det nogle gange, så får man flere og flere informationer ud, og det ville havde været et noget større stykke arbejde, hvis jeg havde fået 20 breve. Og det havde jeg ikke behov for, siger Svend, der dog indrømmer én ting.

- Havde der været to breve mere, så havde det da været fint, for så var speeddaten fyldt op, men nu har jeg tre, og det er dem, jeg skal forholde mig til.

LÆS OGSÅ: YES! 35-årige Tina og Isabel efter 'Fede Forhold': Godkendt til at få børn