"Landmand søger kærlighed"-deltager har kvalificeret sig til VM
Kirsten forventer at komme på podiepladsen til verdensmesterskaberne i Norge.
Kirsten Marie Skaarup faldt for Jørgen Pahus' jyske charme, da hun medvirkede i TV 2-hittet "Landmand søger kærlighed" i 2018. Parret er nu sammen på sjette år, og kærligheden er ikke blevet mindre.
LÆS OGSÅ: Dødsfald i familien: Søs Fenger aflyser
Artiklen fortsætter under videoen af landmand Svend.
Kærlighed har Kirsten også til dansen, og især linedance er hun særligt god til. Her har hun netop hevet to guldmedaljer med hjem til samlingen.
- I Belgien til international linedance event vandt jeg to guldmedaljer i kategorien classic og open for os på 70 år og opefter, fortæller Kirsten, der har danset linedance siden 2006.
Kirsten danser alene på gulvet mod andre kvinder fra hele verden, og 4. december skal hun til verdensmesterskaberne i Norge.
- Jeg forventer en bronzemedalje i de første tre danse og en sølvmedalje i de tre sidste danse. Der er selvfølgelig også chance for at blive verdensmester. Men nu må jeg ikke forvente for meget, idet jeg rykkede op på et sværere niveau, efter jeg blev verdensmester sidste år i december i Schweiz, slutter Kirsten.
LÆS OGSÅ: Julemagi gennem tiden: Kan du huske disse julekalendere i pap?