'Luksusfælden'-deltagers succes: Vandt kæmpe beløb på casino

26-årige Rasmus fra Korsør havde med hurtige lån og køb af fiskegrej, udstyr til sin bil og et overforbrug af energidrik fået oparbejdet en gæld på 237.000 kroner. Økonomieksperterne Sesilie Munk og Louise Fredbo-Nielsen var på sagen for at hjælpe ham, men det lykkedes aldrig, for Rasmus trak sig fra programmet.

Alligevel har 'Luksusfælden' været en øjenåbner for ham, og han er fortsat ud af det spor, som Sesilie og Louise viste ham.

LÆS OGSÅ: Kendt musiker gør en forskel: klipper alt sit hår af

Derfor er gælden i dag nede på 170.000 kroner.

- Jeg har også været heldig. Jeg var bare en enkelt gang inde på noget online casino og spille for 500 kroner. Vi sad bare nogle kammerater sammen og spillede computer, og jeg tænkte, at det kunne sgu da være meget sjovt lige at prøve. Så vandt jeg så 15.000. Så stoppede jeg så og trak det ud og satte det ind på et af mine lån, så jeg blev færdig med det, fortæller Rasmus.

Det er naturligvis ikke bare held i casino, der har ført til, at han i dag har rettet op på økonomien.

Efter optagelserne stoppede,  er Rasmus flyttet sammen med sin kæreste, som han mødte i sensommeren 2021. De er flyttet sammen i en etværelses lejlighed i Slagelse, hvor de om kort tid kan flytte i en fireværelses. Rasmus er desuden stoppet med at ryge, og så har han fået job som kranfører i en shippingvirksomhed, hvor han tjener væsentlig mere, end han gjorde som asfaltør.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører hemmeligheden bag kæmpe vægttab

'Luksusfælden'-deltageren har også skåret ned på forbruget af energidrik og i det hele taget sine mange impulskøb.

- Det er min kæreste, der hjælper mig og lige vender det med mig, om det nu også er nødvendigt. Jeg har også banket 80-90.000 af min gæld siden 'Luksusfælden'. Det er sket i kraft af, at jeg har fået det arbejde, jeg har. Jeg har det dobbelte udbetalt i dag, fortæller Rasmus til Realityportalen.

Fortryder sit exit

En af grundene til at trække sig var, at han frygtede et nederlag, og at han oplevede, at folk gjorde grin med ham, hvis han var nede og handle eller andre steder i byen.

- Jeg synes da, jeg har haft rigeligt med nederlag i mit liv. Jeg havde også et nederlag med mine kammerater, eller dem, jeg troede, var mine kammerater, der havde et behov for at råbe 'Luksusfælden'-Rasmus efter mig oppe på en tankstation, hvor alle så begyndte at stå og grine. Der stod også en del mennesker omkring, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører vildt vægttab: 14 kilo på 10 uger

I dag ville han gerne, at han ikke havde trukket sig. Efter afsnittet er blevet udgivet, har han nemlig fået mange positive kommentarer og ros for sit mod til at medvirke.

- Jeg fortryder da nu, hvor jeg har set programmet, at jeg ikke fortsatte. Det kunne måske have sparet mig for nogle penge, siger han.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen sender sin løn til Ukraine