'Luksusfælden'-deltager afslører: Shopper for at flygte fra PTSD

I aftenens afsnit i 'Luksusfælden' møder vi Christian, der får en købetrang, når han har det skidt.

I aftenens episode af 'Luksusfælden' møder vi Sarah og Christian, der bor i en lejet lejlighed i Viborg. Det er på trods af, at Christian ejer et hus ude på landet.

LÆS OGSÅ: Amalie: Håber ikke mine døtre gør som mig

Da eksperterne spørger Sarah og Christian ind til, hvad de bruger deres penge på, så melder parret ud, at de faktisk ikke ved det. Det kommer bag på eksperterne, der refererer til, at Christian og Sarah tidligere har oplyst, at de bruger penge på maling, elektronik og tøj.

- Jeg ved, at når jeg har det rigtig skidt, så får jeg en købelyst. Jeg har brug for, at der er ro. Der skal lige være lidt luksus. Det er dét, jeg lige glæder mig til, om det er et nyt computer- eller playstationspil eller et eller andet, og så har jeg fokus på det, indtil det er løst, siger Christian, der lider af PTSD til eksperterne efter lidt betænkningstid.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte i Dansegarderoben: Hængt ud

Eksperten Kenneth Hansen giver udtryk for, at han godt kan forstå, at Christian har lyst til at komme væk fra alle de grimme billeder og tanker, men at parret ikke kan fortsætte på den måde.

- Jeg bliver ked af, at vi har været så uforsvarlige, og jeg bliver frustreret over, at jeg synes, at jeg har prøvet at gøre noget positivt. Men jeg kan godt se, at der har jeg bare fejlet, fortæller Sarah.

Ingen indsigt i økonomien

Eksperterne afslører overfor parret under 'diverse-posten', at de i gennemsnit bruger 8.300 kr. hver eneste måned. Til perspektiv fortæller eksperterne, at når de normalt laver budgetter til en familie på deres størrelse, så sætter de i stedet 3.700 kr. af til diverse.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører sandheden om tvillinge-graviditet

- Det viser, at jeg ikke har nogen indsigt i, hvordan min økonomi ser ud, siger Christian til eksperterne.

Om eksperterne formår at hjælpe Sarah og Christians med at få økonomien på ret køl, kan man få svaret på i aftenens afsnit af 'Luksusfælden', som bliver vist på TV3 kl. 20.00 og Viaplay.