Janni forrådt af tætte veninder: De vil ødelægge mit forhold

Janni Ree og manden Karsten Ree har modtaget meget grove beskeder.

Janni Rees mand, Karsten Ree, fik for godt to uger siden et ubehageligt brev. Et brev, der kun var skrevet for at skabe usikkerhed og splid i forholdet.

LÆS OGSÅ: Janni afslører: Derfor droppede TV3 'Forsidefruer'

- Der stod blandt andet, at jeg bare venter på, at Karsten dør, at jeg har været Karsten utro, og at jeg sidder og venter på, jeg kan arve lejligheden ude i Hellerup. Sådan nogle onde ting. Ting, der er en lodret løgn. Jeg skal slet ikke arve den lejlighed, det er en investering, fortæller Janni til HER&NU og tilføjer:

- Det er løgne for at få mig ned med nakken, fordi man selv har det dårligt. Så er man måske sur over, at jeg har det godt med Karsten, og at vi ikke mangler noget. Hvis man selv er presset økonomisk, så er misundelsen jo stor.

LÆS OGSÅ: Lars Hjortshøj har fået en kæreste

Grove ting fra A-Z

Foruden det anonyme brev til Karsten, fik Janni en lang sms med afsender, og ifølge Janni er der sammenhæng mellem brevet til Karsten og den lange sms.

- Det er nogle, jeg var rigtig tætte med, som har gjort det her for at være onde. Det er utilgiveligt. Jeg ved, det er to meget tæt på mig, der har skrevet det her for at gøre mig ondt. Det er to, jeg har været veninder med, og som jeg aldrig kommer til at se igen, fortæller Janni, som ikke vil sætte navne på.

- Jeg har fået beviser fra en tredjeperson for, hvem det er, der har gjort det.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Tidligere 'Forsidefrue' har været under kniven

I den lange sms til Janni blev der ikke skrevet pæne ord.

- Det var grove ting fra A-Z. En, der skrev grove ting om mig og mine veninder. Det blev vendt 180 grader. Vi har ikke været uvenner eller noget, så det kom meget bag på mig, fortæller Janni.

Ifølge Janni fik hun ikke mulighed for at konfrontere vedkommende, da hun hurtigt blev blokeret.

LÆS OGSÅ: Her er den nye vært og nye ekspert i 'Kender du typen?'

Politianmeldt

Janni har anmeldt indholdet i beskederne til politiet, som ifølge Janni har en klar teori om, hvorfor brevet er skrevet.

- Det bunder i misundelse, det sagde politiet i hvert fald.

Politiet tager ifølge Janni sagen alvorligt.

- På den ene var der en masse tilhold i forvejen, så der er en rød tråd i, at hun har gjort det før, forklarer Janni.

LÆS OGSÅ: Sådan har I aldrig set Karsten Ree

Advarer andre

Janni fortæller sin historie for at advare andre. Hun har i hvert fald selv fået øjnene op for, hvordan hun skal passe bedre på.

- Jeg skal passe på, hvem jeg lukker ind i mit liv. Jeg er nok meget godtroende. Det skal man bare passe på med - især når man lever med en som Karsten, så ved man ikke, om folk har den rette intention. Eller om de bare vil herind, fordi vi har penge. Man kan aldrig vide, om folk er ægte. Derfor ses jeg meget med mine gamle veninder, som jeg kendte, inden jeg mødte Karsten, fortæller Janni.