'Gift ved første blik': Afslører ny kæreste

'Gift ved første blik'-deltagerne er smaskforelsket.

Hun blev gift ved første blik med Patrick Kim Jensen foran hele Danmark. De to sagde ja til hinanden i DR's store datingprogram 'Gift ved første blik'.

LÆS OGSÅ: Slut med kærligheden: Derfor gik det galt

Men i gårsdagens afsnit blev det klart, at Olivia Bak-Christensen ville skilles, da hun ikke kunne se en fremtid med Patrick.

Nu afslører hun til HER&NU, at lykken har tilsmilet hende. Hun har nemlig fået en kæreste.

- Det er meget nyt. Vi har datet siden august og er lige lige blevet kærester, siger hun og tilføjer, at det nyforelskede par ses så meget, de kan.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! Stor flugt i 'Gift ved første blik'

Det har da også været en stor lettelse for Olivia, at det nu endelig er afsløret, at hende og Patrick i programmet bliver skilt.

- Nu kan vi endelig nyde hinanden i offentligheden, som vi har savnet, imens programmet blev vist.

Og selvom parret ikke har været sammen så længe, har de allerede store planer for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard om afbrudt samarbejde: Det føles så forkert, men samtidig rigtigt

- Planen er da helt sikkert, at vi skal flytte sammen. Rejser og andre oplevelser er også noget, vi rigtig gerne vil sammen. Men hvad den længere fremtid bringer, må tiden vise, siger hun og fortsætter:

- Lige nu nyder vi bare at lære hinanden bedre at kende og bruge tid sammen.

LÆS OGSÅ: TV 2 forsikrer: Der er ikke snyd med SMS-stemmerne i ‘Vild med dans’