Efter 'Luksusfælden': Det er stadig håbløst
Læs, hvordan det er gået for Camilla og Michael, efter de var med i 'Luksusfælden'.
Det var noget af en håbløs situation, som eksperterne ridsede op for Camilla og Michael, der deltog i ugens afsnit af 'Luksusfælden'.
Deres gæld til det offentlige er så stor, at det næsten er umuligt at følge med renterne, og fordi Camilla lever med en kronisk sygdom, er deres indtægt svær at rokke ved, og pengene er svære at finde i det i forvejen stramme budget.
LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager i tårer: Har ikke råd til børnebidrag
Dog er parret stadig optimistiske.
- Situationen i sig selv er stadig håbløs. Men i den forstand, at nu er der noget at se frem imod, og der er noget, der kan gøres. Der er lys for enden af tunnelen og noget, vi kan arbejde hen imod, som får det håbløse til at forsvinde en lille smule, fortæller Camilla til HER&NU og Realityportalen.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager forklarer sygemelding
Usikker fremtid
Siden programmet blev optaget i marts og april i år, er der ikke sket den store udvikling.
- Jeg synes, det er gået godt siden. Vi har det godt. Men der er ikke sket det vilde efterfølgende. Vi har ikke hentet flere penge hjem hver måned. Det kan man ganske enkelt ikke i vores situation. Det er ikke muligt for Michael at tjene mere på sit arbejde, og min situation gør, at vi ikke ved, hvordan vi kommer til at stå økonomisk endnu. Det er alt for tidligt at sige. Michael har søgt tre-fire nye jobs for at få en højere løn, som han ikke har fået svar fra endnu. Alt er sat i værk for at forsøge at hente lidt flere penge hjem, forklarer Camilla, der sammen med Michael har to små børn og bor ved Aarhus.
LÆS OGSÅ: Hadi Ka-koush om ny værtsrolle: Jeg er ikke Anders
I programmet kom eksperterne med en række forslag til parret, og ét af dem var at søge gældssanering.
- Vi har ikke søgt gældssanering endnu. Det kræver rigtig meget planlægning og tålmodighed. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver for det første, at vi får en god rutine i gang med vores budget. Det kræver også, at min økonomiske situation bliver afklaret først. Og så kræver det, at man får en gældsrådgiver på, som kan hjælpe én med alt papirarbejdet, som skal forberedes. Vi har søgt efter en gældsrådgiver og fået det sat i gang, men der er også nogle ting, vi er nødt til at vente på. Man har nemlig kun ét forsøg med gældssanering, forklarer Camilla.
LÆS OGSÅ: Alderspræsident gav ikke op: Jeg er ikke 25 længere
Camillas økoniske situation er stadig usikker, og det eneste, parret kan gøre på den front, er at vente.
- Jeg skal til møde i oktober med et rehabiliteringsteam, hvor de skal vurdere, hvad der er realistisk, men vi går efter en førtidspension, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Dét skal der ske, før Kjeldbjerg trækker sig fra 'Robinson'
Gået sport i den
Da eksperterne besøgt parret en måned senere, kunne de glæde dem med, at de havde brugt kun 6.800 kroner af de 9.200 kroner, der var sat af til mad og diverse i budgettet. Og den lave spendering har parret holdt.
- Vi tænker meget over det og planlægger meget ud fra, hvad der er billigst og hvad vi har brug for. Madplaner er rigtig gode. Det kørte vi også efter før, men det er som om, at der er gået sport i, hvor meget vi kan spare, lyder det fra en glad Camilla.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-par er sammen igen
Det lavere forbrug giver parret flere muligheder på andre områder. I dag holder de fødselsdag for deres datter, og der er penge til, at datteren kan få en lige så god fødselsdag, som hun plejer.
- Det er noget, der er sparet op til, ud fra vores diversepost. Det er der, vores opsparing ligger. Når vi sparer på madposten, så bliver der penge til sådan noget her i stedet, afslutter Camilla.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Cengiz tager fusen på Geggo
'Luksusfælden' kan ses hver tirsdag på TV3 og Viaplay.