Nikita, da hun deltog i 'Paradise' i 2014 (Foto: TV3)

WOW! Dansk realitybabe medvirker i stor skønhedskonkurrence

Den tidligere 'Paradise Hotel' og 'For lækker til love'-deltager er klar til at kæmpe med om titlen som skønhedsdronning.

HER&NU og Realityportalen har hele ugen præsenteret finalisterne til årets 'Miss Universe Denmark'-konkurrence. Her kæmper 25 håbefulde kvinder om at blive den danske vinder, som skal repræsentere Danmark til 2019-udgaven af 'Miss Universe'.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe har besteget Mount Everest

En af de 25 finalister er 26-årige Nikita Isabella Silberg, som faste realityseere allerede kender på forhånd. Hun medvirkede i 2014 i 'Paradise Hotel', ligesom hun senere samme år var med i 'For lækker til love'. Nu har hun så kastet sig over skønhedskonkurrencen, og det er der flere årsager til.

- Det er nok et samsurium af flere faktorer. Det er altid spændende at prøve nye udfordringer og udvikle sig, og 'Miss Universe'-konkurrencen tiltaler mig meget. Det er en fantastisk verden med mange spændende mennesker, siger hun til Realityportalen og fortsætter:

- Jeg har allerede lært en masse skønne og inspirerende kvinder at kende. Vi kan lære så meget af hinanden. Derudover kan det føre til andre store oplevelser, blandt andet at få æren af at repræsentere Danmark i den store internationale 'Miss Universe'-konkurrence mod 90-100 andre lande.

LÆS OGSÅ: Kærligheden blomstrer: ‘Ex on the Beach’-par har fundet sammen igen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Oliver Bjerrehuus fortælle om sin lange karriere som model.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet gift

Stolt og glad

Nikita er godt tilfreds med, at hun i første omgang er blevet udvalgt som en af de 25 finalister.

- Jeg er stolt og glad for at være udvalgt som 'Miss Universe Denmark 2019'-finalist. Det er nogle meget smukke finalister. Vi er alle meget forskellige og har hver især noget at byde på. Ydermere er det lærerigt at få professionel modeltræning af Lisa Lents og de andre mentorer. Hele forløbet er planlagt meget nøje for at forberede os bedst muligt til det store show den 7. juni i Cirkusbygningen.

Realitydeltageren slår fast, at det især er de ting, som 'Miss Universe Denmark' står for, der har fået hende til at melde sig til netop denne skønhedskonkurrence.

Nikita Isabella Silberg er blandt de 25 finalister udvalgt til 'Miss Universe Denmark'. (Foto: Christina Anaya/MissDanmark.dk )

- 'Miss Universe Denmark' er en organisation, der 100 procent går ind for at styrke kvindepower. Jeg mener selv, at vi kvinder/piger burde være bedre til at løfte hinanden i stedet for at se hinanden som konkurrenter. Jeg elsker kombinationen af, at vi er 25 dedikerede kvinder, der alle ønsker kronen, men som stadig hjælper og støtter hinanden i hele forløbet op til, siger hun og fortsætter:

- Desuden er 'Miss Universe Denmark' fortaler for velgørenhedsarbejde, hvilket man jo aldrig kan sige noget negativt om. Jeg er selv ambassadør for Headspace, der er en organisation, der arbejder for at give alle børn og unge nogen at tale med om deres problemer. Et gratis, anonymt rådgivningstilbud til alle børn og unge i alderen 12-25 år.

SE BILLEDET: ‘Nybyggerne’-par er blevet forældre

Et stort konkurrencemenneske

Nikita har ikke umiddelbart en målsætning for, hvad hun vil opnå i 'Miss Universe Denmark'.

- Det er svært at sige konkret, hvad min målsætning for konkurrencen er. En væsentlig del af det er blot, at jeg gerne vil opleve at gå til sådan et stort show, men også at få nogle nye bekendtskaber, lære noget nyt og udfordre mig selv. Det kan være grænseoverskridende at deltage i sådan én konkurrence, men også meget lærerigt.

Der skal dog ikke være tvivl om, at hun går efter kronen.

- Det skal også siges, at jeg er et stort konkurrencemenneske, så jeg går selvfølgelig efter at vinde, så jeg kan repræsentere Danmark i den internationale konkurrence.

'Miss Universe Denmark'-vinderen findes den 7. juni, når der afholdes et stort show i Cirkusbygningen med Claus Elming som vært. Her kan du købe billetter til det show, hvis du ønsker at opleve det.

SE BILLEDET: Realitybabe har født en søn

Her kan du møde alle 25 finalister:

'Miss Universe Denmark'-finalister - del 1

'Miss Universe Denmark'-finalister - del 2

'Miss Universe Denmark'-finalister - del 3

'Miss Universe Denmark'-finalister - del 4

'Miss Universe Denmark'-finalister - del 5

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne kaster sig ud i stort projekt – og du er inviteret med