Tv-stjernes dødsbo endelig solgt

Efter 638 dage på markedet har Jan Fogs strandvejsvilla fået ny ejer.

I september 2015 blev den afdøde kendis-ejendomsmægler Jan Fogs villa på Strandvejen nord for København sat til salg for 34 mio. kr.

Men der skulle næsten to år og flere nedslag i prisen til, før luksuspalæet på 373 kvadratmeter fik ny ejer. Ifølge ejendomsmæglerfirmaet Claus Borg er huset nu, efter 638 dage, blevet solgt.

De nye ejere overtager ifølge partner i firmaet Søren Heilesen den 1. juli.

Ejendomsmægleren Jan Fog, som var kendt fra TV2's program 'Liebbhaverne', døde i april 2015. Foto: Peter Hauerbach
Ejendomsmægleren Jan Fog, som var kendt fra TV2's program 'Liebbhaverne', døde i april 2015. Foto: Peter Hauerbach

Søren Heilesen kan ikke afsløre, hvem der har købt strandvejsvillaen og til hvilken pris, men han erkender, at liggetiden er 'over gennemsnittet'.

– Vi har lige solgt en ejendom i Hellerup til over 30 millioner på fem dage, så det er meget individuelt og kommer bl.a. an på, hvad der skal gøres ved den enkelte bolig, siger han.

LÆS OGSÅ: Cecilie Frøkjær: Jeg har ikke fortrudt

Det er Jan Fogs enke, Charlotte Juul, som ejer villaen, men som HER&NU skrev i maj, skal hun ikke regne med at kunne fore bankbogen med millioner efter hussalget.

Gælden til realkreditinstitutterne er nemlig på godt 27,6 mio. kr., og da villaen senest blev sat ned til 26,9 mio. kr. er der højst sandsynligt intet tilovers til Charlotte Juul.

Charlotte Juul ved Jan Fogs bisættelse. Foto: Michael Stub
Charlotte Juul ved Jan Fogs bisættelse. Foto: Michael Stub

LÆS OGSÅ: Peter Mygind: Jeg er fascineret af 'Paradise Hotel'

LÆS OGSÅ: Wozniackis våde forelskelse

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.