Trist prinsesse Marie: Athena bliver mobbet

Prins Joachim og prinsesse Marie sætter ord på de konsekvenser de og deres børn oplever i forbindelse med, at de fra årsskiftet får frataget deres titler som prinser og prinsesser.

Det er nu tre dage siden, at dronning Margrethe offentliggjorde, at prins Joachim og prinsesse Maries børn fra januar 2023 ikke må kalde sig prinser og prinsesse længere. Beslutningen har efterfølgende fået stor mediebevågenhed i både ind- og udland, ligesom prinseparret og grevinde Alexandra har udtalt, at deres børn føler sig ”udstødt”.

LÆS OGSÅ: Efter mistede titler: Joachim og Marie har ikke hørt fra dronningen

I et ærligt interview med B.T. fortæller prinsesse Marie nu, hvordan det har været for parrets børn prins Henrik, 13, og prinsesse Athena, 10, de seneste par dage.

- Athena bliver mobbet i skolen. De kommer og siger: Er det dig, der ikke længere er en prinsesse?, beretter prinsesse Marie til B.T..

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Derfor fik jeg nok

Vi er nødt til at forsvare vores børn

Hun forklarer yderligere, at det er en af grundene til, at hun føler pligt til at forsvare børnene offentligt.

LÆS OGSÅ: Vilde graviditetsbilleder: Frygter at gå på barsel

- Jeg synes, jeg er nødt til at forsvare vores børn nu. Vi synes, at der er to alvorlige ting i denne her sag. Den første er at fratage et navn fra et barn. Vores børn. Det handler om deres navn, det handler slet ikke om titler. Athena og Henrik af Danmark. Det er deres navne. Den anden er: Børnene blev offentligt udstillet. Med meget kort varsel, slår Marie fast overfor B.T.

Det har ifølge Marie betydet, at de ikke har haft tid nok til at forberede børnene på ændringen og folks reaktioner. Prins Joachim stod frem torsdag og fortalte, at han havde fået fem dages varsel på beslutningen.

LÆS OGSÅ: Derfor må kendt tv-vært ikke være med i ‘Vild med dans’

Siden det blev offentliggjort, at prins Joachim og prinsesse Maries børn får frataget deres titler, har det royale par hverken hørt fra dronningen eller kronprinsparret.