Tina Lund stråler: Kvalmen er væk
Den yndige hestepige har ikke haft en let start på graviditeten.
Tina Lund, der til daglig bor i Dubai, fandt alligevel vej til premieren på den islandske film Virgin Mountain i Grand Teatret. Sammen med sin mand Allan Nielsen og deres søn Louis holder den gravide hestepige nemlig de næste to måneder sommerferie i Danmark.
– Vi har lånt et sommerhus i Tisvilde, hvor vi bare skal nyde at være hjemme og være sammen med familie og venner, fortalte Tina Lund, der skal føde parrets andet barn i slutningen af oktober.
Gravide Tina Lund skal ikke føde i Danmark
Plaget af kvalme og træthed
Graviditeten har dog ikke været lige så nem, som den var med Louis.
– Jeg har haft meget kvalme og været rigtig træt de første tre måneder, men jeg har været nødt til at passe mit arbejde alligevel, fortalte Tina Lund, der heldigvis nu har fået det meget bedre.
Og der er da heller ikke nogen tvivl om, at den lille pige, de venter sig, er et ønskebarn.
– Jeg har altid ønsket mig to. Det har bare aldrig passet ind i min karriere, men til sidst sagde Allan, at det skulle være nu eller aldrig. Han er jo ti år ældre end mig, forklarede 35-årige Tina.
Parrets 4-årige søn, Louis, glæder sig da også meget til, at han skal være storebror.
– Først troede vi, at det blev en dreng, men fandt så ud af, at det bliver en pige. Det forvirrede Louis, men han glæder sig og vil hele tiden kysse maven.
Tina Lund: Vild med dans giver venner for livet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisse