Thomas Blachman: Smid mig ud
Thomas Blachman er åben for kritik i den kommende sæson af 'X-Factor'.
Gennem flere måneder har de tre 'X Factor'-dommere knust en stribe drømme, når de med hård hånd har luget ud blandt 4.000 danskere med store tanker om deres eget talent. De første resultater af deres arbejde kan ses fredag aften, når DR1 tager hul på tiende sæson af succesprogrammet 'X Factor'.
Ved forrige uges pressemøde på Tapperiet Brus i København blev der serveret en forsmag på kvaliteten i talentmassen. Og her lovede dommertrioen bestående af Mette Lindberg, Remee Jackman og Thomas Blachman, at der bliver slået hårdt ned på dem, hvor talentet ikke matcher selvforståelsen.
Blachman garanterede, at de mest talentløse elementer er fjernet. Den skrappe dommer var da heller ikke bleg for at stå frem med en smule selvkritik, hvis han skulle gå hen og blive for meget.
– Jeg har sagt til mine venner, at hvis jeg stagnerer og mister min dømmekraft. Hvis jeg ikke længere forstår, at nok er nok, så sig det og smid mig ud. Jeg prøver at være mig selv uden at være for leflende og påtaget, sagde den 53-årige professionelle musiker, der er med for ottende gang.
Du kan se første afsnit af den nye sæson af 'X Factor' fredag aften klokken 20:00 på DR1.
LÆS OGSÅ: Blachmans vilde tv-projekt: Vil redde planeten
LÆS OGSÅ: Blachman indrømmer: Jeg er overbeskyttende
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.