Teitur Skoubo (Foto: Anthon Unger)

Teitur afslører nyt om fremtidsplaner

Selvom Teitur i dag blev kendt skyldig i vold, så er fremtiden lys for den tidligere reality-deltager.

Tilbage i maj blev Teitur Skoubo kendt skyldig i voldtægt og måtte derfor et smut i fængsel i fem måneder, indtil retten frikendte ham i ankesagen i oktober. Inden da havde Teitur en virksomhed, hvor han var vægttabscoach. Det satte fængslingen dog en stopper for.

LÆS OGSÅ: CHOK: Færdig som vært på 'Paradise'

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Anne Plejdrup fortæller om sit forhold til Teitur...

I dag var Teitur i retten igen for en anden sag. Her blev han dømt skyldig for vold og idømt betinget fængsel. Teitur er altså fortsat en fri mand, så længe han udfører sin samfundstjeneste.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Anne og Nikolaj viser deres nye hjem

I de to måneder, Teitur har været uden for fængslets mure siden sin frifendelse, ser det ud til, at han har arbejdet på at finde fodfæste igen, og den betingede dom gør altså, at han kan fortsætte med sine fremtidsplaner.

– Jeg har ansøgt om at få åbnet min virksomhed igen og få nye klienter, så jeg er godt på vej, lød det fra Teitur i retten, da hans forsvarsadvokat spurgte ind til, hvad han beskæftigede sig med.

WHAT: Bjerrehuus og Philine er sammen på en øde ø

Inden Teitur kom i fængsel i maj, var der godt gang i hans virksomhed på hans Instagram-profil, hvor han dagligt delte billeder af både sin egen trænede krop og sine klienters succesfulde vægttab til sine 139.000 følgere. Siden han blev løsladt, har han også været ganske aktiv på profilen, men kun fremtiden må vise, om den dømte voldsforbryder kan få skabt sig et nyt klientel oven på frifindelsen.

LÆS OGSÅ: Dropper Reality Awards: Derfor kommer jeg ikke