Superstjerne: Jeg er så færdig med reality-tv
Skuespillerinden nægter at deltage i flere reality-programmer.
Nu er det en kendsgerning: Vi får aldrig lov til igen at sidde i sofaen med en pose chips og se, hvordan Jessica Simpsons privatliv forløber.
Skuespillerinden nægter nemlig at deltage i flere reality-programmer, skriver Female First.
- Jeg laver aldrig reality-tv igen. Selv om jeg føler mig velsignet over at have lavet "Newlyweds", fordi det tillod mine fans at komme ind i mit privatliv, så de kunne lære mig at kende som person, siger Simpson.
LÆS OGSÅ: Derfor vil Jessica Alba ikke vise bryster
Bryllup til juli
Den 33-årige stjerne medvirkede i programmet "Newlyweds" sammen med sin eksmand Nick Lachey. Men nu har hun fundet kærlighed på ny, og hun er således blevet forlovet med Eric Johnson. Sammen har parret to børn, og de skal giftes i Californien til juli.
Og Simpson glæder sig til sit bryllup, selv om hun frygter, at hendes datter kommer til at stjæle alt opmærksomheden.
- Hun elsker at hvirvle rundt i sin kjole, så hun kommer helt sikkert til at blive brylluppets højdepunkt, siger hun til Female First.
Den 33-årige skuespillerinde og hendes 34-årige forlovede har altså valgt at gifte sig, efter de har været kærester i mange år og har fået to børn sammen.
LÆS OGSÅ: Stjerne flytter sammen med gravid kæreste
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.