Stine Lykke
Stine Lykke

Stine fra ‘Bachelor’ indlagt på 11. døgn

Stine Lykke fra 'Bachelor' sæson 1 har i weekenden fået orlov i hjemmet, men har inden været indlagt i 11 døgn.

Stine Lykke blev et kendt ansigt, da hun i sæson 1 medvirkede i 'Bachelor' på TV 2. Stine fandt ikke kærligheden i datingprogrammet, men har siden fundet den i Danmark.

LÆS OGSÅ: Har Sarah Grünewald og Sarah Bro været på tv-optagelser sammen?

Artiklen fortsætter under videoen af Petra, der er vært på 'Bachelor'.

Sammen med kæresten Oliver har Stine længe kæmpet for at blive gravid, og parret er startet i fertilitetsbehandling, men med en nylig hospitalsindlæggelse er projekt baby sat på pause.

- Jeg har været indlagt i 11 dage på grund af store væskeansamlinger i maven desværre. Jeg har haft et dræn, der skulle tømme det, og det har det også gjort. Bare ikke det hele. Så nu skal jeg til Odense på torsdag for at få en videre plan, fortæller Stine til HER&NU og fortsætter:

- Og derfor har vi været nødt til at sætte vores fertilitetsbehandling på pause på ubestemt tid. Oliver har været den bedste de sidste 14 dage - han har stået for alt praktisk og selvfølgelig omsorg også.

I weekenden er Stine på orlov fra hospitalet.

- Jeg glæder mig meget til at falde i søvn ved Oliver i min egen seng igen, fortæller Stine glad.

LÆS OGSÅ: Fik forbud i TV 2-program: Nu går stor drøm i opfyldelse

Årsagen er uklar

Hvorfor Stine har fået de store væskeansamlinger i maven, ved lægerne endnu ikke med sikkerhed.

- Det kan være på grund af min sygdom Morbus Crohn. Men som sagt så får jeg mere vished om det, når jeg bliver flyttet til OUH (Odense Universitets Hospital red.).

LÆS OGSÅ: Christiane efter stor sorg: Blev reddet af hverdagen

At Stine og Oliver nu skal afbryde deres fertilitetsforløb gør ondt.

- Vi havde tilmeldt os vores sidste forsøg i det offentlige, men nu har vi desværre måtte trække os på ubestemt tid, da min krop på nuværende tidspunkt ikke kan gå igennem fertilitetsbehandling. Og det er vi selvfølgelig meget kede af! Men vi er også begge enige om, at det er bedst at få styr på min krop, før der forhåbentlig bliver en graviditet, fortæller Stine videre.