Sofie Linde om 'X Factor': Kan sammenlignes med 'Paradise'
Det er de store følelser, der er på spil, når deltagerne i 'X Factor' stiller sig op på scenen og synger foran hele Danmark.
Efter 15 sæsoner af det populære talentprogram 'X Factor', hvor seerne har lært programmet at kende som sin egen bukselomme, er der stadig noget, de har svært ved at forstå. Det forklarede Sofie Linde til HER&NU, da vi mødte hende til pressemødet på den kommende sæson af 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: UPS: Thomas Blachman taler over sig
- Alle os, der laver det, går sindssigt meget op i det. Det er ikke bare for syns skyld, eller for at skabe drama. Det er ægte følelser fra dommere, deltagere og os, der laver det. Og det kan være svært at forstå, når man er seer, siger Linde og fortsætter:
- Jeg står jo ofte der, hvor folk bryder helt sammen. Også når det er gået godt. Det er bare en trykkoger af grænseoverskridende følelser, og så opdager man, at man klarede det, og det lykkedes. Det beundrer jeg hvert år.
LÆS OGSÅ: Simon Kvamm om Blachman: Bølgerne kan gå højt
Faktisk mener Sofie, at de store følelser, der er på spil, kan sammenlignes med et andet populært tv-program.
- Det er lidt det samme, som når man ser 'Paradise', og de begynder at græde efter den første uge. Men jeg tror, at hvis man tapper ind i noget helhjertet, så har man også følelserne med. Og man er blottet fra start, for deltagerne går op og synger foran hele Danmark, velvidende at de kan få tre nej'er, og alle måske griner af dem hjemmefra, men de gør det alligevel. Det skrøbeligt, og derfor er følelserne ude på tøjet fra sekundet, vi starter, afslutter hun.
Se hele interviewet med Sofie Linde øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Her er (næsten) alle de nye 'Vild med dans'-stjerner