Skuffede Fox & Lilly: Blachman har snydt os!
Casper og Elisbeth blev sendt hjem af Blachman med en for dem uforståelig begrundelse. Læs her også Blachmans uddybende forklaring til duoen.
Fra at være blevet rost til skyerne af såvel dommere som seere under det meste af forløbet, måtte kæresteduoen Fox & Lilly overraskende modtage et afslag til at gå videre fredag aften i 'X Factor'.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-babe scorer kendt musiker
Elisabeth Jürgensen, 18 og 20-årige Casper Fox Høybye fik det røde kort af Blachman, men forstod ikke hans begrundelse.
– Vi var for gode til programmet? Hvad vil han have? Jeg forstår ikke han kan smide os ud på den baggrund. Vi troede, at det var program, hvor man skulle være god til at synge. Og så blev vi kasseret af den grund, siger den mandlige del af duoen til HER&NU.
– Vi er forvirret og føler os snydt efter at have fået ros og betegnet som det oplagte valg, fortsætter Elisabeth.
LÆS OGSÅ: DJ Martin Jensen får hjælp af sin forlovede i ‘X Factor’: Hun pynter på dem alle
Formuleringen af Blachmans afslag må da også henføres til et af de mere gådefulde.
– I er kommet rigtigt langt. Om I er kommet for langt kan diskuteres. I har måske leveret det bedste vokalarbejde af alle grupper i dag. Der sidder mange mennesker derude, som mener I må være de mest oplagte live-deltagere overhovedet. I kan måske nå langt, men jeg tror vi skal lukke den her. Jeg kan ikke tage jer med videre på grund af mig selv og min manglende forestilling. Det er ikke på grund af jeres evner, lød begrundelsen fra dommeren.
LÆS OGSÅ: Her er de største 'X Factor'-skandaler
Casper og Elisabeth endte altså ud som et stort spørgsmålstegn oven på den svada.
– Han starter med at fortælle, at vi er det åbenlyse valg til live. I forvejen havde han fortalt os, at vi var den bedste gruppe på bootcamp. Så han har ikke givet os en ordentlig grund til, hvorfor vi ikke skulle gå videre, siger parret videre.
LÆS OGSÅ: Melvins debut i 'X Factor': Det gjorde stort indtryk
Blachman: Det svarer til at stå i en grønthandler
HER&NU har også indhentet en opfølgende kommentar fra Blachman.
Hvordan kunne du forsvare at hjemsende ”Fox & Lilly”, når de ifølge dit eget udsagn var så gode?
– Fordi at man skal kunne se sig selv som tredje part i et samspil. Hvis jeg skal kunne tilbyde dem noget, så er det, fordi jeg skal kunne se det for mig. Ellers er de bedre tjent uden. Det er en beslutning, jeg udsætter til absolut sidste øjeblik for at give dem så reel en chance som overhovedet muligt. Det svarer til at stå i en grønthandler. Man kan ikke spise al frugten, men må nøjes med det, som man rækker ud efter i sidste sekund. Det hedder at tage et valg, siger han.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Blachman skriver ‘X Factor’-historie
Men den forklaring sårer blot duoen.
– Det viser noget om, hvad 'X Factor' er blevet til. Før var det deltagerne, det handlede om. Nu er det åbenbart dommerne, siger de.
LÆS OGSÅ: Derfor brød Casper ud i tårer under 'X Factor': Et stort øjeblik for os
Blachman er dog ikke den eneste, der har vakt forundring omkring sit valg af deltagere til liveprogrammerne, der starter fredag i næste uge. Dj Martin Jensen sendte den dygtige sanger Julia hjem til Sverige, mens Oh Land trak i faldlemmen hos Julie Maya, der også sprang i øjnene som en rigtig dygtig sanger.