Skuespillerinde sendte Matt Damon intim gave
Selvom skuespillerinden Jennifer Love Hewitt aldrig havde mødt skuespilleren Matt Damon, sendte hun ham en seng i medlidenhedsgave.
Normalt plejer man at sende en buket blomster eller en æske chokolade i medlidenhedsgave.
Men ikke skuespillerinden Jennifer Love Hewitt. Hun sendte skuespilleren Matt Damon en seng - til trods for at hun aldrig havde mødt ham før. Det fortalte hun i talkshowet 'Jimmy Kimmel Live' ifølge ABC News.
- Jeg læste en artikel, hvor Matt Damon sagde, at selvom alle hans drømme gik i opfyldelse, savnede han sin egen seng på sine lange rejser.
LÆS OGSÅ: Oscar-vinder bader i toiletvand
Fik aldrig et tak
Den dengang 19-årige Love Hewitt følte straks med unge Damon, så derfor sendte hun ham den intime gave.
- Jeg kunne selv sætte mig ind i, hvordan det var at føle, at selvom alle ens drømme gik i opfyldelse, manglede man alligevel et solidt fundament. Derfor sendte jeg ham sengen - jeg tænkte, det ville hjælpe ham, siger den 35-årige skuespillerinde og uddyber:
- Jeg tænkte, at han kunne tage sengen med på sine rejser, så han altid havde sin faste seng og dermed sin faste base, siger hun.
Love Hewitt sendte sengen til Damons filmset i Paris, men hun fik aldrig så meget som et tak for gaven. Hun har dog en lille idé om hvorfor.
- Det gjorde mig ked af det. Men måske gav hans sikkerhedsfolk ham aldrig sengen - det forstår jeg egentligt godt, joker hun.
Matt Damon vandt sammen med sin barndomsven, skuespilleren Ben Affleck, en Oscar for bedste originale manuskript for filmen "Good Will Hunting" i 1997.
LÆS OGSÅ: Dansk successerie rykker til USA
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.