Lene (Foto: DR/Snowman Productions ApS)

Skilt på tv: Nu har 'Gift ved første blik-deltager fundet kærligheden

Den 29-årige kvinde har mødt en ny mand, siden hun blev skilt i DR-programmet.

Ægteskabet mellem deltagerne Lene og Poul holdt ikke, og allerede under optagelserne til 'Gift ved første blik' måtte parret sande, at de ikke passede sammen. Her tog Poul beslutningen og droppede Lene over telefonen.

Men det er bestemt ikke noget, som de 29-årige kvinde har det dårligt med den dag i dag. Hun har nemlig fundet kærligheden på ny, afslører hun over for BT.

- Det går fint med kærligheden. Jeg har mødt en, men det er meget nyt. Han er rigtig sød og modig og klog. Og jeg kan rigtig godt lide at være sammen med ham, så det håber jeg, vi skal være fremover, fortæller Lene.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Randi jubler: Endelig er det slut!

Skrev under skilsmissen

De to kender hinanden lidt gennem fælles bekendte. Men selv om det er nyt mellem Lene og den nye kæreste, så er det et stykke tid siden, at han første gang tog kontakt til 'Gift ved første blik'-deltageren.

- Han tog kontakt til mig, inden programmerne blev sendt. Der var jeg lige i gang med at blive skilt, så jeg kunne ikke overskue det. Men så tog han kontakt igen efter programmerne var gået i gang, og så tænkte jeg, at han var værd at samle på, siger hun til avisen.

Se flere billeder af Lene og Poul i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘GVFB’-par skilt over telefonen: Produktionen pressede mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.