Single Nicolas fra 'Gift ved første blik': Misforstået på Tinder

Efter bruddet med Camilla forsøger Nicolas sig på den populære dating-app.

Camilla Ellekilde Høj, 33, og Nicolas Feer, 30, valgte at forblive sammen, da DR-programmet 'Gift ved første blik' sluttede i foråret. Selv om de siden blev skilt, forsøgte parret at holde deres forhold i live ved at date. Men nu er det forbi mellem ordensmennesket og rodehovedet.

- Der er intet drama forbundet med det overhovedet. Camilla og jeg har haft et tæt samarbejde gennem hele forløbet og er stadig tæt på hinanden og tropper op, når vi har brug for det. Så det er meget ukompliceret, siger Nicolas, der nyder det fri liv som single.

- Det var hårdt at blive gift, og det var rigtig meget arbejde og energi, jeg skulle investere i at få tingene til at lykkes. Så nu nyder jeg, at jeg ikke har det ansvar. Jeg har det rigtig fint, siger han.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Camilla: Jeg virker som et usympatisk menneske

Både han og Camilla er nu på dating-app’en Tinder.

- Mit profilbillede er et, jeg fik taget, da jeg var gift med Camilla, for det er ikke så tit, jeg får taget gode billeder af mig selv. Men det betyder, at nogle kvinder på Tinder undrer sig over ringen og spørger, om jeg er min kone utro, forklarer Nicolas med et grin.

LÆS OGSÅ:  Skilt på tv: Nu har 'Gift ved første blik'-deltager fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen! 

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.