SE BILLEDERNE: Mary nyder Australien med Frederik og børnene

Kronprinsfamilien hygger sig i Sydney inden de sætter kursen mod Hobart, hvor de skal holde jul

For første gang i fem år er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på juleferie i Australien med børnene.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary besøgte børneafdelingen på Herlev Hospital

Mary ankom allerede i forrige uge med prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, mens Frederik og prins Christian først kom i weekenden.

Kronprinsesse Mary på shopping i Palm Beach i Sydney. (Foto: Media-Mode/Splash News/Ritzau Scanpix)
Kronprinsesse Mary på shopping i Palm Beach i Sydney. (Foto: Media-Mode/Splash News/Ritzau Scanpix)

Inden turen går til Hobart på Tasmanien, hvor de skal fejre jul med Marys søskende og hendes far, John Donaldson, hygger kronprinsfamilien sig i Sydney.

LÆS OGSÅ: Kronprinsparret i prins Henriks fodspor i Vietnam

Her er de blandt andet blevet spottet på shopping i bydelen Bondi med Marys nære veninde, Amber Petty.

Kronprinsesse Mary begynder altid sin dag med en rask løbetur, og onsdag morgen gjorde kronprins Frederik og prins Vincent hende selskab i Sydneys gader.