Royalt besøg gik i fisk: Dus med dyrene
Mary og børnene studerede modellen af Marys australske have, der forventes at stå klar til sommer.
Det var tydeligvis en stor ære for Kronprinsessen, da hun sammen med sine 11-årige tvillinger, Josephine og Vincent, i sidste uge besøgte Zoologisk Have i København for at indvie 'Marys australske have' i anledning af hendes 50- års fødselsdag.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-stjernes store beslutning: Det er slut
– Jeg er meget glad og rørt over, at I har givet mit navn til anlægget. Det er meget rørende for mig, at vi kan dele en lille flig af den australske natur. Og så kan jeg altid komme herud, hvis jeg vil mindes mit hjemland, og sidde og lytte til blandt andet latterfugle og kakaduer. De er meget højrøstede, forsikrede Mary, der markerede grundlæggelsen af den australske afdeling i Zoo ved at plante den første eukalyptus sammen med to af sine fire børn.
Undervejs fik den kongelige familie mulighed for at fodre nogle topatletiske vinterbadere, nemlig pingvinerne, i deres bassin-anlæg. Deres naturlige habitat er kun den sydlige halvkugle –herunder Tasmanien, hvor Mary stammer fra. Fodringen faldt tydeligvis i børnenes smag. Det afslørede de bagefter.
LÆS OGSÅ: WOW! ‘Årgang 0’-stjerne er blevet gift
– Jeg har altid drømt om at fodre dem. Det var meget sjovt, sagde Josephine, mens tvillingebroren oplevede at blive angrebet bagfra, da han viftede med lækre sild.
Mary havde altså fundet et stykke miniAustralien, så hun ikke behøver føle hjemve.
SE BILLEDET: Kylie viser nyfødt baby frem
– Når jeg er tilbage i Australien, så opdager jeg, at jeg har savnet det, men når jeg står her, så glæder jeg mig over at se, at de dyr jeg kender fra min opvækst, trives i det danske klima, sagde hun, der også gjorde opmærksom på, at hun fik foræret to tasmanske djævle i København Zoo, da Prins Christian blev født for 16 år siden.
– Og de er blevet til mange, konstaterede en velfornøjet Mary ved selvsyn på sin vej gennem den zoologiske have.