I sidste uge tilbragte prinsefamilien et par dage hos deres gode venner Bengt og Mette Rode Sundstrøm på deres lyserøde vinslot Château Vignelaure ved Aix-en-Provence, inden de satte kursen mod deres eget sommerhus i Montauroux, lidt nord for Cannes.
Joachim og Marie har ofte været gæster på slottet, som Lauritz.com-parret i 2009 købte for næsen af både Brad Pitt og Julio Iglesias. Slottet er blevet gennemrenoveret, og Mette Rode Sundstrøm har sammen med sin mand sat sit eget præg på det ved at indrette med danske møbelklassikere og kunst fra kælder til kvist.
- Den bedste dansk-franske fusion. Prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn er unikke repræsentanter for både Danmark og Frankrig. Og vores kære venner. Tak for en mindeværdig miniferie på vores Château Vignelaure og for venskab på tværs af generationer, skrev Mette Rode Sundstrøm til disse skønne billeder, som hun i sidste uge postede på Instagram.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ny sundhedsekspert på DR har selv gennemgået stor forandring
Prinsefamilien sammen med Bengt og Mette Rode Sundstrøm og deres to sønner, Sirius på 12 og Sixten på ni år (Foto: Mette Rode Sundstrøm/Instagram)
LÆS OGSÅ: Noah Skaalum viser vanvittigt resultat: Fra kvinde til mand
LÆS OGSÅ: Irina Olsen: Jeg har stadig svært ved at finde balancen