Presset 'Luksusfælden'-deltager faldt om på grund af VANVITTIG gæld
'Luksusfælden'-eksperterne er måske kommet for sent med hjælpen til aftenens deltager.
42-årige Kenneth fra Korsør faldt pludseligt om på sit arbejde. Lægerne troede, det var en blodprop, men det viste sig at være stress; stress over, at han i 12 år har ignoreret sin gæld. De mange rudekuverter er ikke blevet åbnet, og når presset er blevet for stort, er han flyttet til et nyt sted – flygtet fra gæld og opkrævninger.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser efter deltagelse: Eksperterne er jo etisk uforsvarlige
Den grimme oplevelse betyder, at Kenneth ønsker at rette op på sit liv, men det viser hans handlinger absolut ikke. Han har netop købt en PlayStation og to tablets i sin vens navn, hans to døtre bliver forkælet med legeland, bowling og fastfood, og så har han fundet endnu en ny lejlighed, som han gerne vil flytte ind i.
Kenneths veninde Rikke har forsøgt at stoppe ham og hjælpe ham med at få styr på sin økonomi, men hun kan ikke trænge igennem til ham. 'Luksusfælden'-eksperterne Kenneth Hansen og Carsten Linnemann kommer altså på prøve, når de skal trænge igennem med sagens alvorlighed, og det går forhåbentlig op for Kenneth, når han ser at hans samlede gæld er løbet op i skræmmende 1.700.000 kroner, mens han ingenting ejer.
Gældens størrelse gør det nærmest til en umulig opgave, og spørgsmålet er om eksperterne er kommet for sent.
LÆS OGSÅ: Jan Swyrtz gør comeback i ‘Luksusfælden’: Derfor er han tilbage
Herunder kan du se klippet, inden du kan se hele afsnittet i aften klokken 20:00 på TV3 og Viaplay:
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Nicolai faldt i med spil – det endte med VILD gevinst