'Paradise'-babes lykkelige beslutning: Forlod det kaotiske københavnerliv
Realitystjernen var kørt død i livet efter et kaotisk år med meget modgang.
Der er sket meget i Nadja Hansens liv, siden hun tjekkede ind på 'Paradise Hotel' i 2018. Ikke nok med, at hun er blevet et kendt ansigt i realityverdenen og blandt også vandt sin kamp i 'Stjerneboksning 2019', så har hun også skabt sig et navn på Instagram som influencer med mere end 140.000 følgere.
Nadjas Instagram-profil byder på fest og farver, når hun hygger, fester og socialiserer sig med andre realitystjerner. Men tilværelsen kan faktisk godt gå hen og blive lidt for kaotisk, selv for Nadja, og hun måtte derfor sætte foden på bremsen og undersøge alternativer. Det var her, hun faldt over Vallekilde Højskole.
LÆS OGSÅ: Umut efter sejren over OL-vinder: Mine flæskemuskler smadrede hende fuldstændig
- Jeg valgte at tage på højskole, fordi jeg var kørt lidt død i det hele, og alt bare ikke gik særlig godt. Jeg har bare haft et kaotisk år med rigtig meget modgang. Generelt bare pisse uheldig, fortæller Nadja til Realityportalen og fortsætter:
- Så hørte jeg om Vallekilde højskole og gik direkte ind på deres hjemmeside og købte en plads. Havde ikke læst nærmere om, hvad det var, så det var rimelig spontant. Men jeg er super glad for det nu, så helt klart den rigtige beslutning.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager måtte alligevel melde fra: Jeg tudbrølede
Vil lære en masse og skabe gode minder
Selvom realitystjernen nyder tilværelsen på højskolen for fuld drøn, så trænger hjemveen sig stadig på en sjælden gang imellem. Men det er ikke værre end, at hun tager en smuttur til København og besøger vennerne.
- Jeg kan godt savne københavnerlivet lidt, men det er også virkelig rart at komme lidt væk. Det har jeg virkelig haft brug for, fortæller Nadja, som drømmer om et arbejde inden for tv- og medietilrettelæggelse, som netop Vallekilde Højskole åbner døre for.
LÆS OGSÅ: Linse har adopteret endnu en trebenet hund
Men indtil da vil Nadja bare nyde tiden på højskolen og forhåbentlig få venner for livet.
- Jeg håber, at jeg får lært en masse og generelt bare skabt en masse gode minder og bekendtskaber. Jeg vil generelt bare gerne have så mange fede oplevelser ud af livet som muligt, så jeg suger bare til mig, lyder det fra realitybaben.
LÆS OGSÅ: Daniel skylder penge efter kokainmisbrug: Kæresten tror ikke på, at han er clean
LÆS OGSÅ: Christel afslører intime detaljer om hende og Teiturs sexliv