Paltrow til Obama: Du er så hamrende lækker

Skuespillerinden Gwyneth Paltrow snublede over ordene, fordi hun blev distraheret af præsident Barack Obamas udseende.

Hun er vant til at lære adskillige replikker at kende udenad, og hun har endda vundet en Oscar-statuette for sine talenter.

Men skuespillerinden Gwyneth Paltrow kunne slet ikke sætte to sætninger sammen, da hun skulle holde en tale for USAs præsident Barack Obama torsdag aften, beretter det politiske magasin Politico.

- Du er så lækker, at jeg slet ikke kan tale ordentligt, sagde Paltrow foran de 200 fremmødte.

LÆS OGSÅ: Lesbisk stjerne: Jeg vil ikke stemples

Obamas største fan

Skuespillerinden var vært for et kampagnearrangement, som blev afholdt i hendes baghave i forbindelse med det forestående midtvejsvalg i november.

Paltrow betegner sig selv som Obamas største fan, og under talen beskrev hun også præsidenten som en kæmpe innovativ inspirationskilde og rollemodel i samfundet.

- Det ville være fantastisk, hvis vi kunne give præsidenten alt det, han har brug for i hans kamp for at føre sine politik igennem, lød de rosende ord.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Britney har 16-års fødselsdag

Fokus på ebola-epidemien

Også Obama selv var på talerstolen i Paltrows baghave, hvor han blandt andet talte om hærgende ebola-epidemi.

- Jeg vil gerne forsikre alle om, at sandsynligheden for en epidemi her i USA er meget lille. Men lige nu er der en humanitær krise i Vestafrika, hvor børn på Apple og Moses' alder dør alene på gaden, sagde præsidenten og refererede til Paltrows to børn.

Billetpriserne til de eksklusive arrangement var på mellem 1000 til 32.400 dollar. Pengene skal gå til fordel for Obamas parti Demokraterne, så de i midtvalget kan slå Republikanerne.

Med til arrangement var også skuespillerinden Julia Roberts.

LÆS OGSÅ: Rig Harry Potter-stjerne tilbagebetaler gæld

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.