Mikkel fik vild besked i 'Luksusfælden': Sådan går det i dag
Det var vildt for Mikkel, at han kunne være gældfri på ét år og syv måneder, og han har fortsat de positive takter efter programmet.
På under et år havde Mikkel kørt sin økonomi i sænk med dyre kviklån og højt forbrug, og det skulle der sættes en stopper for med det samme, hvis ikke han skulle se frem til en liv fanget i gældshelvedet.
Det fik han hjælp til af 'Luksusfælden'-eksperterne Carsten Linnemann og Gustav Juul, som for alvor fik Mikkel til at få øjnene op for konsekvenserne af den retning, hans liv var på vej i. Med deres hjælp fik han vendt det hele rundt, og han har fortsat kursen efter optagelserne.
- Det går stille og roligt. Jeg overholder mit budget og betaler af på gælden, som vi har aftalt, siger Mikkel til Realityportalen.
Han fik stillet i udsigt, at han ville være gældfri på ét år og syv måneder, hvis han følger det budget, han har fået af 'Luksusfælden'.
- Det var jo helt vildt. Det havde jeg slet ikke turdet forestille mig. Jeg blev virkelig glad over overrasket, da jeg fik den besked, siger han og slår fast, at han i den grad regner med at overholde tidsrammen.
LÆS OGSÅ: Vild gæld efter hashmisbrug: ‘Luksusfælden’-deltager fortryder ikke
"Fedt at være med"
Mikkel har på ingen måde fortrudt beslutningen om at tilmelde sig til 'Luksusfælden'.
- Det er jeg glad for. Det var rigtig fedt at være med. Jeg fik det overblik og det spark, som jeg havde brug for, siger han og fortæller, at overblikket har haft stor betydning for hans hverdag.
- Jeg er blevet meget mere glad og har fået noget ro. Vi (ham og kæresten, Steffanie, red.) snakker meget mere om det i hverdagen, og det er også rart.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser efter deltagelse: Eksperterne er jo etisk uforsvarlige
Nyder at betale husleje
Det går også godt mellem Mikkel og kæresten, Steffanie, som han inden programmet ikke betalte husleje til, mens hun også primært betalte for mad og andre dagligvarer.
I slutningen af programmet flyttede de dog i lejlighed sammen, og her begyndte Mikkel at betale husleje.
- Det gør jeg stadig. Det nyder jeg, for det er dejligt at være med til at betale. Det tror jeg da også, at Steffanie synes, griner han.
Bilen blev solgt i programmet, og selv om det i weekenderne er svært for ham at undvære, så har han ikke planer om at købe en ny endnu. I stedet låner han sin fars bil eller bliver kørt af ham, hvis det er nødvendigt.
LÆS OGSÅ: Jan Swyrtz gør comeback i ‘Luksusfælden’: Derfor er han tilbage