Foto: Janus Nielsen

Mascha Vang om graviditet: Der er intet, jeg har mindre lyst til

Den populære blogger bliver ofte spurgt, om hun skal have flere børn, og nu fortæller hun ærligt, hvad hun tænker om den situation.

Mascha Vang er karrierekvinde med et kæmpe K, og lige nu passer en baby ikke lige ind i den kendte bloggers hverdag. Det hele ville faktisk være nemmere, hvis det var manden der blev gravid, fødte og gik på barsel.

- Jeg kan ikke forestille mig noget, jeg har mindre lyst til end at være på barsel – eller være gravid i det hele taget, skriver Mascha Vang på sin blog.

LÆS OGSÅ: Mascha lod Jarlov vente i månedsvis

Mascha kunne sagtens nøjes med en enkelt 'miniatureraket', som hun kalder datteren Hollie Nolia, men hun vil alligevel ikke udelukke, at der engang i fremtiden står 'projekt baby' på dagsordenen.

- Jeg er jo godt klar over, at jeg har en kæreste, der meget gerne vil have  børn, og jeg vil da heller ikke frarøve ham at blive far, eller Hollie Nolia at blive storesøster, skriver Mascha Vang.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang i ny hårforvandling

Klare retningslinjer 'for projekt baby'

I tilfælde af, at der skulle komme en baby mere, er Mascha Vang klar i spyttet om, hvordan det skal foregå. Hun vil helst undgå en gentagelse af sin sidste graviditet, hvor der ikke var forventningsafstemt.

- Jeg ønsker ikke at tage mere barsel end faderen, og jeg ønsker ikke at tage mig mere af hjemmet end faderen, eller stå med udgifterne alene, fordi jeg ikke gider have alt foræret brugt, skriver hun.

Blogindlægget fortæller ikke noget om, hvor langt Mascha Vang og kæresten Rasmus Jarlov er i planerne om familieforøgelse. Noget tyder dog på, at vi må vente lidt endnu med en lillesøster eller lillebror til Hollie Nolia.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Rasmus opdrager på mig i sengen

LÆS OGSÅ: GALLERI: Mascha Vang holdt fastelavn for veninderne

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.