Mascha har fået ny frisure: Ingen kan genkende mig

Bloggeren gik efter et look à la Helena Christensen

Mascha Vang skifter med jævne mellemrum hårfarve fra de blonde toner til de mere mørke. Da hun senest sad i frisørstolen, var det egentlig meningen, at hun bare skulle have farvet bunden, men 'det tog om sig', som hun skriver på sin blog.

- Jeg er blevet ret vild med, at det er helt mørkt, og jeg har leget lidt med tanken om pandehår. Sådan lidt à la Helena Christensen. Altså, jeg ved godt jeg aldrig kommer til at ligne den skønhed, men sidst var det førstedamens hår jeg blev inspireret af, denne gang Helena, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Droppede Maschas kur: Sådan taber jeg mig i dag

Resultatet blev en frisure, som ifølge Mascha Vang har ændret hendes udseende markant.

- Ingen kan genkende mig, og det er egentlig meget rart, så længe det varer, lyder det fra bloggeren, som altså nu har pandehår og en manke, der er et par nuancer mørkere end før. Se billederne her.

Maschas fireårige datter har taget godt imod sin mors forvandling, men skal dog lige vænne sig til det nye hår.

- Hollie Nolia var meget forvirret, og samtidig ret imponeret over det. Hun sagde, hun lige skulle lære det at kende, men det var dejligt, jeg havde fået pandehår som hende.

LÆS OGSÅ: Mascha 'løj' om graviditet 

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.