Mary støtter børnene: I skal høres
Mary interviewede tre udvalgte børn i forbindelse med 'Børnenes dag'.
Både kronprinsesse Mary og kronprins Frederik er vilde med børn, så da Unicef spurgte Mary, om hun havde lyst til at tale med tre udvalgte børn i forbindelse med 'Børnenes Dag', var hun selvfølgelig med på ideen.
Sammen med tv-vært og UNICEF-ambassadør Sofie Østergaard brugte Mary sine journalistiske evner, da hun interviewede Thea, Vilma, Esther om børns rettigheder.
LÆS OGSÅ: Dronningen renser ud: Dropper vennerne
Her afslørede Mary, at hun ikke havde samme viden om emnet, da hun var barn hjemme i Australien.
- Jeg er vokset op i et land – Australien – hvor der er lige adgang til skoler, sundhed og ligestilling, men jeg kan ikke huske, at vi har talt om rettigheder. Men jeg tror heller ikke, vi havde det globale syn, som I har i dag. Vi vidste ikke så meget om, hvad der foregik rundt omkring i verden, og hvordan andre børn og unge havde det i andre dele af verden. Det havde vi ikke så meget fokus på, da jeg var ung, fortalte Mary til de tre piger, der var inviteret i studiet i Tivoli.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy har mistet sin far