Line Maria efter chok-brud: Jeg gik fra ham

Hvad er der sket mellem Line Maria og Nicklaes? Det løfter hun lidt af sløret for nu.

Det kom som et chok for mange, da Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen fortalte, at de to reality-stjerner ikke længere danner par.

Bruddet kom meget pludseligt, kort efter parret var kommet hjem fra en romantiske ferie. Derfor har mange følgere spekuleret i, hvad pokker der er sket mellem de to tidligere turtelduer.

LÆS OGSÅ: Sender rørende hilsen til Teitur

Artiklen forsætter efter videoen.

Line Maria har siden bruddet ikke ønsket at tale med journalister, men følgere har kunne følge med i hendes kærestesorger på Instagram.

Men nu har hun taget bladet fra munden. Til Ekstra Bladet fortæller Line Maria, at det var hende, der gik fra Nicklaes.

LÆS OGSÅ: Efter dødsulykke: Tv-par er blevet forældre igen

- Jeg elsker min ekskæreste ubetinget, men der er sket nogle ting, som gør, at jeg var nødt til at tage et valg om at gå fra ham. Jeg er nødt til at stå på den anden side og forsøge at være stærk, og nogle gange er man vred, og andre gange er man ked af det. Jeg har ikke selv bedt om det her, men her står jeg, siger hun til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: UHH! Sådan er Sejr og Louises forhold i dag

Til Ekstra Bladet fortæller hun yderligere, at det ikke var hendes ønske at gå fra Nicklaes, men det, der er sket, har gjort, at hun blev nødt til at gå fra sit livs kærlighed. Hvad Nicklaes præcis har gjort, er hun ikke klar til at dele.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Paradise Hotel'-deltager er blevet far

Tidligere på året fortalte parret til Realityportalen, at de havde fundet en lille lejlighed på Vesterbro, da særligt Line Maria gerne ville tilbage til byen. Og selvom lejligheden var lille, var deres planer for fremtiden store.

- Det største samtaleemne hjemme hos os er børn. Vi planlægger snart at få børn, sagde Line Maria tilbage i april måned.

Men nu er det altså slut mellem de to realitystjerner. Og selvom parret ikke bor sammen længere, så kan det ses på Instagram, at de fortsat deles om deres fælles hund, Nala, som de anskaffede sig før bruddet.