Lene Beier om 'Vild med dans'-partneren: Han gør mig tryg

'Landmand søger kærlighed'-værten er i gang med at samle mod til danseeventyret på TV 2.

For 39-årige Lene Beier er det noget af et vovestykke at sige ja til 'Vild Med Dans'. Men tv-værten er glad for udfordringen, for hun har fået sin drømmepartner.

- Jeg er simpelthen SÅ glad for, at jeg skal danse med Frederik. Han har et fantastisk humør, en positiv energi og så er han stærk, fortæller Lene.

LÆS OGSÅ: NY SÆSON: Her er årets ‘Vild med dans’-par

I fredags fik hun og de 11 andre deltagere sat navn og ansigt på deres danselærere, da TV 2 optog indledningen til årets show foran Amager Bio. Lene indrømmer, at hun skal mobilisere en masse mod, når 'Vild Med Dans' går i gang.

-  Jeg starter helt fra nul. Jeg har aldrig danset før, så jeg tror det hele bliver svært. Jeg er mest nervøs for de danse, hvor jeg skal danse alene. Når Frederik har fat i mig, føler jeg mig mere tryg, siger Lene, der sideløbende med danseundervisningen bygger nyt hus i Dragør.

-  Husbyggeriet går lidt langsomt, men det bliver rigtig godt, når vi er færdige. Og jeg har god tid til at danse, hvis jeg får lov til at blive i programmet. Jeg vil i hvert fald gøre mit allerbedste for at komme langt.

LÆS OGSÅ: Ny landmand: Der er ged i kærligheden

LÆS OGSÅ: Sådan bliver den nye sæson af ‘Landmand søger kærlighed’

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-vært i boligproblemer

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.