'Landmand søger kærlighed'-vært i boligproblemer
Lene Beier og familien river deres nye hus ned, og derfor bliver de tvunget til at flytte ud på deres båd i en periode.
Værten på 'Landmand søger kærlighed', Lene Beier, er også vært på de kommende 'En stor dag på godset'-udsendelser på TV2.
- Det var megafedt at møde alle de her søde mennesker og se, hvordan de bor på de flotte slotte og godser. Men det var også fantastisk at se, hvordan de kæmper for at overleve. De har virkelig deres at se til, konstaterer Lene, der selv har fået noget at se til i familiens nye drømmebolig i Dragør.
- Vi havde egentlig blot planlagt, at huset skulle ombygges, men det ender nok med, at vi river det hele ned. Det er umiddelbart den billigste løsning, selv om vi ikke kan flytte ind i huset før meget senere end planlagt. Vi skal dog holde jul i vores nye hus, lyder det fortrøstningsfuldt fra Lene Beier.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye landmænd
SE BILLEDERNE: ‘Landmand’-pars søn er blevet døbt
Flytter på båden
Privat er Lene gift med Anders Beier, og sammen har de sønnerne Arthur og Otto. Parret sælger deres lejlighed i København og flytter til Dragør snart.
– På den måde kan vi fra tætteste hold følge med i vores byggeri. Vi flytter ud i vores båd i Dragør Havn, og senere skal vores to drenge begynde i skole i Dragør, siger Lene Beier, der planlægger at bo i båden i et par måneder.
- Derefter må vi finde et sommerhus eller et eller andet, indtil vi kan flytte ind i slutningen af året, konstaterer Lene.
SE BILLEDERNE: Så sød er ‘Landmand søger kærlighed’-parrets søn
LÆS OGSÅ: Landmand søgte kærlighed: Nu har han fundet den
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.