Kronprinsen om lillebrors blodprop: Alle var rystede
Heldigvis var det den samme glade, snakkesalige Joachim, som Frederik besøgte i Cayx efter hændelsen.
For første gang i næsten tre måneder havde kronprins Frederik i fredags et officielt arrangement i den kongelige kalender. I Kalundborg genindviede han Asnæsværket, der har brugt de sidste tre år på at omstille sig fra sort til grøn energi.
Her fortalte han også om sit besøg på Chateau de Cayx, hvor prins Joachim kommer sig efter den blodprop i hjernen, han blev ramt af i juli.
- Han har fået en alvorlig oplevelse, men er sluppet fra det vældig godt takket være hurtighed og hurtige reaktioner på selve tidspunktet. Og så kan vi takke videnskaben for at være nået så langt, at man ved præcis, hvad man skal gøre for at komme sådan noget her til livs, lød det fra Frederik, 52, der var på ferie i Tisvildeleje, da hans 52-årige lillebror blev ramt af sygdommen.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne: Jeg kom op at slås med min mand
En lettet mand
- Jeg hørte det, da han var igennem operationen. Og det lød fornuftigt. Men det er klart, at alle rystede omkring ham. Men han klarede det. Det er godt, sagde kronprinsen, der samtidig bekræftede, at brødrene ikke ses så ofte længere. Det lod dog til, at han havde glemt, at de senest var sammen ved dronning Margrethes fødselsdag i april.
- Det var godt at se hinanden igen. Vi har ikke set hinanden siden jul. Han er en lettet mand, fordi han er kommet videre med noget nyt, men selvfølgelig træt, sagde kronprins Frederik, inden han forlod Asnæsværket.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald afslører: Sådan blev vi kærester
Også kronprinsesse Mary udtalte sig i ugens løb om sin svogers blodprop.
- Naturligvis har vi været i løbende kontakt med dem. Min mand har været nede at besøge sin bror og kom hjem meget glad og lettet over, at det var dén bror, han kender. Han er lige så snakkesalig, som han altid har været, fortalte Mary, da hun i sidste uge besøgte Grenaa.
LÆS OGSÅ: CHOK! Sofie Linde udsat for grov sex-afpresning i DR
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Kronprinsens kurs mod havbunden