Kronprinsen fejrede Gnags: Festede med A.G.
Kronprinsen havde en mindeværdig aften i selskab med store danske stjerner.
I år er det 50 år siden, Gnags gik i gang med at indspille deres første album, og det blev sidste torsdag aften fejret ved et brag af en koncert som åbning af Aarhus Festuge.
LÆS OGSÅ: Familiedrama på Berleburg: Prinsesse Alexandra taler ud
Blandt publikum i Rådhusparken var kronprins Frederik, der i en sort Gnags t-shirt nød turen ned ad memory lane med alle de store hits og ikke mindst 'Fuldmånen lyser'.
Sangen, der er fra 1983, fremhævede han i portrætbogen 'Under Bjælken', som en af dem fra den danske sangskat, der betyder mest for ham.
LÆS OGSÅ: Prins Gustav og prinsesse Carina på bryllupsrejse
Efter koncerten, hvor også Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Søs Fenger og Thomas Helmig medvirkede, var der after party for særligt inviterede i Ridehuset. Det blev dog ikke alt for sent. Allerede fredag kl. 10.00 stod kronprins Frederik knivskarp på Amalienborg og uddelte en håndfuld erhvervspriser.