Knaldperlen vender tilbage på skærmen

Nu kan du glæde dig til at se den underholdende 'Kongerne'-stjerne på tv igen.

Det er efterhånden længe siden, at Walid "Knaldperlen" Bechara sluttede sin reality-karriere. I flere sæsoner havde han ellers rullet over skærmen i det populære Kanal 5-program 'Kongerne', men i 2014 valgte han at forlade programmet.

Han forklarede dengang sit pludselige exit med, at han havde fundet sig en sød og dejlig kæreste - nemlig Kia "Suger" Sødergreen, som han mødte under optagelserne til ‘Kongerne i Thailand’.

Siden har vi ikke set Walid på skærmen, men nu bliver dette ændret. Den underholdende fyr har nemlig sagt ja til at medvirke i et nyt tv-program.

- Jeg ved ikke, hvor meget jeg må sige om programmet endnu, så jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad det handler om. Men jeg kan afsløre, at det bliver sendt på TV 2 ZULU. Jeg regner med, at det bliver sendt efter sommerferien - i august eller september. Jeg har de seneste år fået mange tilbud fra castere, hvor jeg har sagt nej på grund af mit arbejde som autolakør og nu Kias graviditet, men det her er bare en lille serie, så det kunne jeg godt få tid til, afslører Walid og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia viser maven frem: Det er ikke gået helt op for os endnu

- Jeg kommer aldrig til at lægge tv-karrieren helt på hylden. Jeg vil altid lave nogle småting, og om et par år regner jeg med at lave noget stort igen. Jeg skal bare lige være far i et år eller to først, og så regner jeg med, at det er tid til noget spas.

Walid og Kia bliver forældre til en lille søn senere denne sommer.

LÆS OGSÅ: Kia om kærestens exit: Knaldperlen ER ‘Kongerne’

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia trækker sig

LÆS OGSÅ: Husker du? Da knaldperlen faldt i søvn i spaen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.