Kendt komiker bliver nyhedsvært på DR
Andreas Bo skal stå i spidsen for radioprogrammet 'Næste uges nyheder', annoncerer DR.
Normalt er Andreas Bo kendt fra scenen og tv-skærmene, men allerede fra søndag den 20. august kan komikeren høres i Statsradiofonien.
Den 50-årige spasmager bliver nemlig vært for satireprogrammet 'Næste uges nyhede' på P1, annoncerer DR på sin hjemmeside. Her afslører Andreas Bo også, hvad programmet kommer til at byde på.
- 'Næste uges nyheder' kan blandt andet præsentere 'Drone 1', som er dronen, der lydløst svæver over monarkiet og rapporterer næste uges store og små begivenheder fra de royale gemakker, forklarer komikeren til dr.dk og uddyber:
- Der er direkte adgang til USA's præsident, Donald Trump. Lytterne har mulighed for at bidrage med lokalt stof. Koncertanmeldelser tikker ind, lang tid før anmelderne selv påstår, de har været der. Selv på superligaen er satireprogrammet en runde foran, siger komikeren om konceptet.
LÆS OGSÅ: Andreas Bo: Har jeg fejlet som far?
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Andreas Bo fortælle, at han er en dårlig taber.
Kolossalt nyhedsudbud P1's kanalchef, Thomas Buch-Andersen, glæder sig over den nye satiresatsning. - Udbuddet af nyheder er i dag kolossalt. Tit er nyheder også forudsigelige. Men vi tror, vi kan skabe en niche, der hurtigt kan vokse, siger han til dr.dk og fortsætter: - P1 vil være de første med 'Næste uges nyheder'. Jeg glæder mig over, at Andreas Bo for en gang skyld tager galskaben alvorligt, lyder det fra Thomas Buch-Andersen til dr.dk. 'Næste uges nyheder'sendes første gang på P1 søndag den 20. august klokken 13.03. LÆS OGSÅ: Saszeline trodser terror og flytter til Barcelona
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.