Kardashians bror: Derfor droppede jeg min søsters bryllup

Kim Kardashians stedbror, Brody Jenner, var ikke at finde, da hun blev gift med Kanye West

I forbindelse med det ekstravagant bryllup i den italienske by Firenze mellem Kim Kardashian og Kanye West, svirrede rygterne dengang om, at Brody Jenner ikke deltog i brylluppet, fordi hans kæreste ikke var inviteret.

Brody Jenner har deltaget i realityshowet "The Hills" på MTV. (Foto: Polfoto/AP)

Men det er slet ikke sandt, lyder det nu fra den 30-årige tv-personlighed.

- Jeg havde ærlig talt nogle forpligtelser på mit job, og det var langt væk, fortæller han ifølge ABC News og tilføjer, hvordan de to søskende vendte situationen:

- Det var meget simpelt: Efter jeg fik invitationen, sagde jeg 'jeg kan desværre ikke deltage, men jeg ønsker jer det bedste. Jeg elsker dig'. Og det havde hun det fint med. Og hvis hun har det fint med det, hvorfor har alle andre det så ikke, spørger han.

LÆS OGSÅ: Ryan Gosling skabte drama under filmoptagelse

3000 bryllupsgæster 

Brody Jenner gik ellers glip af en oplevelse ud over det sædvanlige. Intet var nemlig overladt til tilfældighederne, da Kim Kardashian og Kanye West blev gift i Firenze.

Parret havde inviteret hele 3000 gæster med til deres famøse bryllup, hvor selveste Lana Del Rey optrådte for gæsterne under middagen.

Brody Jenner peger dog på, at hans storebror Brandon og hans kone, Leah, var til stede som hans repræsentanter.

LÆS OGSÅ: Paltrows eks tager revanche på kødmarkedet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.