Jens Werner helt privat: Bøvser om kap med datteren

Der er stor forskel på Jens Werner privat og i 'Vild med dans'.

I 'Vild med dans' er Jens Werner kendt for som en korrekt og kontrolleret herre, der har et øje på hver en finger. Men helt privat er den tidligere verdensmester i standarddans ganske løssluppen.

Da han i 'Komiker for en aften' skal opleve noget mandehørm og lave "super mande-agtige ting" på Vesterbro-bodegaen Café Sommersko, overrasker han værten Michael Schøt. Her skal han både lægge arm, slå søm i en træstub og bøvse højlydt.

– Jeg har øvet mig hjemmefra. Engang imellem har jeg en bøvsekonkurrence med min datter, hvor vi giver hinanden karakterer fra 1 til 10, afslører Werner, inden han skal dyste mod de to muskelbundter Patrick og Monzer.

LÆS OGSÅ: CHOK! Jens Werner i alvorligt cykelstyrt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Jens Werners meget klare arbejdsfordeling, der i den grad kommer ham selv til gode.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne indtager ‘De unge mødre’

Inden de skal lægge arm, inviterer 'Vild med dans'-stjernen sig selv til at røre deres enorme overarme og kvitterer med at lade dem mærke hans lår. Jens Werners seksualitet bliver også bragt på bane i 'Komiker for en aften'. For eksempel siger Manu Sareen, som han konkurrerer mod, at han er sikker på, at Werner er bøsse.

– Har du prøvet, at folk har anklaget dig for at være homoseksuel, spørger Michael Schøt forsigtigt.

– Som det var en forbrydelse, skyder Jens Werner dog hurtigt tilbage.

Danselæreren, der er gift med Anette, tager det i stiv arm.

– Vi bruger jo kroppen på en anden måde. Bare når jeg sidder og snakker med dig, begynder jeg jo at danse. Og fordi vi bruger makeup, forklarer Jens Werner om årsagen til at mange tror, at alle mandlige dansere er homoseksuelle.

LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden i ‘Vild med dans’: Nu flytter de sammen 

Stegte prins Joachim levende

Da Jens Werner var på scenen på Comedy Zoo, fortalte han også en episode fra hans tid som chauffør i Kongehuset. Han skulle køre prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra til Roskilde i den gamle Krone 5.

Det var en kold dag, så prins Joachim bad ham om at skrue op for varmen. Og fordi Werner ikke kendte bilen så godt, hev han ordentligt i det håndtag, der styrer varmen. Med det resultatet, at kabinen duggede til som en anden sauna.

- Nå, Werner. Vi fandt rigtig nok håndtaget, sagde prins Joachim da han i Roskilde slap ud af dampbadet på bagsædet.

LÆS OGSÅ: Ung mor laver vild aftale med Bubber