Ida Søjborg blev forelsket i den forkerte: Det var ikke godt for mig

Fitnessbaben er stolt af sin personlige udvikling og ved nu, hvad hun søger og ikke søger i en partner.

Ida Søjborg blev kendt, da hun medvirkede i 'Love Island', hvor hun skulle lære at åbne sig op og indgå i en romantisk relation til et andet menneske. Selvom det ikke altid var lige let for Ida, så lykkedes det hende ikke desto mindre at vinde en solid andenplads sammen med kæresten Jonas.

Forholdet gik dog hurtigt i vasken hjemme i Danmark, og siden da har Ida givet kærligheden et par skud, men uden at forholdene er varet ved. Generelt er realitybabens følelser forsvundet lige så hurtigt, som de er kommet, og det har hun måtte arbejde på.

LÆS OGSÅ: Forholdet er slut

I realitybabens sidste forhold lykkedes det hende at åbne sit hjerte op og kæmpe for forholdet. Den udvikling er hun stolt af, men desværre var det bare til den forkerte person.

- Den sidste, jeg datede, var jeg faktisk rigtig glad for og forelsket i, hvilket har været positivt at føle, fortæller Ida på sin Instagram.

- Jeg har udviklet mig i den forstand, at jeg kan vise følelser, holde ved og kæmpe. Jeg mistede ikke følelserne hurtigt, som jeg plejer. Den udvikling er jeg glad for, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Kias dejlige jule-nyhed: Flytter hjem til København

Ugengældt kærlighed

Selvom Ida er glad for, at hun oplevede at have den slags følelser for et andet menneske, så var det også hårdt at være i.

- Det er ikke rart, hvis det ikke er gengældt, så det har taget mig lang tid at nå frem til, at det ikke var godt for mig at være i, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: LISTE: De mest sete danske tv-serier i 2020

Åben for kærligheden

Selvom Ida har brændt nallerne på kærligheden, så har det ikke skræmt hende væk. Det skal dog være dét værd.

- Jeg er helt sikkert åben for kærligheden. Jeg tror måske ikke, at jeg ihærdigt søger efter det, men jeg er et sted, hvor jeg er kommet godt ovenpå, har overskud og kærlighed nok, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er ret kræsen, fordi jeg ved, hvad jeg vil have, og det er kvaliteter en partner også skal indeholde.

LÆS OGSÅ: Forelskede Stéphanie Surrugue: Vi er kærester

LÆS OGSÅ: Derfor har Sia mistet håret på dele af hovedet